Annonce
Lolland

Mange bidrag til Rasmus' gravsten

Indtil videre er der samlet cirka 5.000 kroner ind til en gravsten til 15-årige Rasmus Kanstrup, som blev dræbt af en fartbilist.

Mere og mere tyder på, at Gitte Kanstrup inden længe har råd til at bestille en rigtig smuk gravsten til sin søn Rasmus, der mistede livet i en trafikulykke i en alder af blot 15 år for præcis 14 dage siden.

Få dage efter den tragiske ulykke besluttede Rasmus' bedste ven Christoffer Pedersen sammen med sin mor Wencke Pedersen at hjælpe Rasmus' familie og starte en indsamling til en smuk gravsten. Og indtil videre er der kommet cirka 5.000 kroner ind.

- Jeg ved ikke rigtigt, hvad jeg havde regnet med. Men jeg havde håbet, at vi kunne nå op på 5-6.000 kroner, for en gravsten koster fra cirka 6.000 kroner og opefter, så der skal en del penge til, fortæller Wencke Pedersen.
- Rasmus' mor har en idé om, at det skal være en hjerteformet sten, og hun vil gerne have, at der er et par duer ovenpå, som skal sidde og passe på Rasmus. Men hvad der skal stå på stenen, har hun slet ikke overskud til at tage stilling til i øjeblikket, tilføjer hun.

Rasmus' mor er overvældet over støtten.
- Hun var helt rystet og stortudede, da jeg ringede og fortalte, hvor mange penge, der er kommet ind, fortæller Wencke Pedersen og tilføjer:
- Rasmus var Christoffers bedste ven og som en søn for os. Han hang her hele tiden, hvis ikke han og Christoffer var hjemme hos Rasmus. Det er hårdt for os - og især for Christoffer.

Bidragene svinger i størrelse helt fra 20-25 kroner og op til en enkelt person, som har givet 2.000 kroner. Bidragene er både kommet fra Rasmus' venner og andre, som har kendt ham. Men der er også kommet bidrag fra personer i København, som har valgt at vise deres medfølelse.

I weekenden kom det frem, at Rasmus' familie endnu ikke har modtaget nogen hjælp fra Lolland Kommune efter tragedien, men formanden for social- og psykiatriudvalget Kurt Kristiansen (A) siger til TV2 Øst, at han vil sørge for, at der bliver set på tingene.

Hvis man ønsker at give et bidrag til Rasmus Kanstrups gravsten, kan det ske på reg. nr. 0705, konto 0002146126 i Sparekassen Lolland.




Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt