OPDATERET 19.04 En 44-årig mor er blevet løsladt i 'knallertsagen' fra Vestlolland. De fire øvrige sigtede, der alle har indbyrdes relationer, er blevet varetægtsfængslet.
Moderen i den familie på fire fra Kastager, som i går blev anholdt og sigtet for drabet på den 22-årige Thomas Krogh Petersen, er blevet løsladt.
De fire øvrige sigtede i sagen - kvindens 46-årige mand, deres 25-årige søn og 20-årige datter samt en 30-årig mand, der er ven af familien - er alle blevet varetægtsfængslet i fire uger ved et lukket grundlovsforhør i Retten i Nykøbing.
De fire kommer i isolation af hensyn til politiets videre efterforskning.
Grundlovsforhøret begyndte klokken 10.05 og varede hele dagen.
De fire har alle kæret fængslingerne til landsretten.
folketidende.dk følger løbende sagen.