Annonce
Kultur

NY JAZZFORMAND EFTER BRORSEN: - DET BLIVER STORE SKO AT FYLDE

Ole Brorsen var blandt andet kendt og elsket for sine små taler, inden hvert band gik på scenen. Nu deler jazzfolkene den opgave. Blandt andet vil formand for musikudvalget Doc Houlind tage sig af en del introduktioner. Arkivfoto
- Vi vil mindes Ole ved at holde et brag af en jazzfest

At Steffen Andersen skulle være formand for Maribo Jazz stod ikke skrevet nogen steder, da han meldte sig som næstformand. Men da jazzens mangeårige og allestedsnærværende formand Ole Brorsen blev syg under sidste års endagsfestival, måtte Steffen for første gang springe til.

- Det var da lidt nervepirrende. Men det gik jo, smiler Steffen Andersen om åbningstalen, som han holdt på Maribo Torv sidste sommer.

I år skal han gøre det igen, men nu som jazzformand ... og på en trist baggrund, da Ole Brorsen sov stille ind i maj.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi kommer ikke til at holde to minutters stilhed for Ole på festivalen. Det skal være en fest - i stedet gør vi det på generalforsamlingen. Vi vil mindes ham på en anden måde ved festivalen, og så vil vi holde en jazzfest. Det er mere i Oles ånd, siger Steffen Andersen.

Har dramatisk erfaring

Lige til det sidste var Maribo Jazz Ole Brorsens hjertebarn. Selv i sin svære sygdom sendte han dessiner til bestyrelsen om, hvad de skulle huske til årets festival.

- Han lå og tænkte på alle de ting, der skulle gøres. Han var så opmærksom og et dejligt menneske. Det bliver store sko at fylde, siger Steffen Andersen.

Han skal nu åbne festivalen, og så deles han og de øvrige jazzfolk om opgaven med at introducere bands på scenerne.

Steffen Andersen måtte sidste år træde til ved åbningen af jazzens endagsfestival, da Ole Brorsen var indlagt. Nu skal han op på scenen igen. Arkivfoto: Flemming K. Karlsen

- Jeg håber, at min tid på ungdomsskolens dramahold i min ungdom kan hjælpe mig igennem det, griner Steffen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Søger ny formand

Den nye formand er maribo-dreng og arbejder i et handelsfirma i plastindustrien. Arbejdet er ikke ligefrem et 37-timers job og byder også på en del rejser ud i den store verden.

- Det spiller ikke særligt godt med det travle job som jazzformand. Og jeg har ingen ambitioner om at blive ved med at være formand. Det har jeg også sagt til bestyrelsen. Men det lå jo ligesom til det, da Ole døde. Vi havde jo kørt et parløb gennem nogle år, fortæller Steffen Andersen, der helt fra sin ungdom har deltaget i Femø Jazz.

På dette års festival glæder han sig til svenske "Carling Family Orchestra", der spiller i Qvades gård lørdag,  til gensyn med "Tobacco" og "Gregory Boyd’s big Gumbo feat. Vooo Ca Ray", der spiller samme sted fredag.

Jeg har ingen ambitioner om at blive ved med at være formand. Det har jeg også sagt til bestyrelsen.

Steffen Andersen, formand for Maribo Jazz

Men jazzen skal altså finde en ny formand, hvis årets festival bliver en succes, så festivalen kan køre videre.

- Jeg synes jo, det skal være en, der er et fyrtårn i byen - ligesom Ole. Det skal være en, som kender folk og kan få tingene til at lykkedes. Det er bare nemmere, siger han.

- Jeg er faktisk helt overvældet over, hvor positive folk er, når man kommer ind ad døren og siger "Maribo Jazz". Vi har et rigtig godt ry, og butikker og erhvervsdrivende vil gerne bakke op om os. Det er jo dejligt med så stor velvilje. Så alt ser ud til at lykkes i år.

Læs også artiklen "Maribo Jazz klar til festival efter en række hårde år" i lørdagens Folketidende.

  • 17mar-jazz-qvades_gaard11
    Ole Brorsen var blandt andet kendt og elsket for sine små taler, inden hvert band gik på scenen. Nu deler jazzfolkene den opgave. Blandt andet vil formand for musikudvalget Doc Houlind tage sig af en del introduktioner. Arkivfoto
  • 17mar_jazz_24
    Steffen Andersen måtte sidste år træde til ved åbningen af jazzens endagsfestival, da Ole Brorsen var indlagt. Nu skal han op på scenen igen. Arkivfoto: Flemming K. Karlsen
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt