Naboer til planlagt udvidelse af svinebesætning på Kildevej i Tirsted frygter faldende huspriser og skadelige virkninger på helbredet.
Planerne om at udvide svinestalden hos Anders Olsen, Kildevej 27 i Tirsted, har bragt en gruppe af naboer i oprør. Naboerne frygter blandt andet faldende huspriser og generelle helbredsmæssige gener af en større lokal svineproduktion.
- Vi har fået udsat fristen til at kommentere ansøgningen til onsdag fordi vi gerne vil have mulighed for at indhente lægelige udtalelser på virkningerne af svinestalden, fortæller Vivi Hansen, Nakskov Landevej, på vegne af de fem husstande, der foreløbig har fundet sammen om at protestere mod udvidelsesplanerne.
Der er ifølge Vivi Hansen børn i området der har luftvejsproblemer, og som er i behandling på Rigshospitalet:
Det er herfra naboerne nu har bedt om en udtalelse. Blandt naboernes kritikpunkter er også, at udvidelsesprojektet omfatter transport af gylle fra Kildevej til den gård ved Maribo Landevej, som Anders Olsens far ejer.
Læs meget mere om sagen i Folketidende tirsdag.