15-årige Rasmus Kanstrup, der så brutalt blev dræbt af en fartbilist, stedes til hvile tæt på sit hjem.
Det unge avisbud Rasmus Kanstrup, som så brutalt blev slået ihjel af en fartgalning, da han var ude på sin avisrute forrige mandag, bliver begravet fra Nebbelunde Kirke på onsdag, 9. juli klokken 13.
Det fremgår af dødsannoncen i dagens udgave af Folketidende. Alle Rasmus Kanstrups nære venner er velkomne, og efter begravelsen er der mulighed for at de fremmødte kan samles i konfirmandstuen.