Direktøren for Stokkemarkegaard Ridecenter sigtes for moms og skattesvindel til et millionbeløb.
Den 38 årige direktør Tom Christian Stefansen i Stokkemarke Ridecenter er nu blevet sigtet af politiet for bedrageri med moms og skat for et beløb i millionstørrelsen.
Lederen af politiets afdeling for økonomisk kriminalitet, Carsten Hansen, bekræfter overfor Folketidende, at man har været på ridecenteret og en anden adresse og ransaget.
Direktøren er sigtet, og bevismateriale i form af regnskaber og opgørelser er taget med for at sikre bevismateriale. Afdelingen i politiet har efterforsket sagen i samarbejde med Skattecenter Maribo. Ridecenteret er igennem nogle år drevet som et anpartsselskab, og sigtelsen går på de seneste års drift.