Samarbejde vil beskrive stenalderfolkets religion

RØDBYHAVN De mange fund, som arkæologerne de senere år har gjort på Sydlolland, har løftet sløret for en masse ny viden om de mennesker, der boede på Lolland for cirka 6.000 år siden, men Museum Lolland-Falster vil et spadestik dybere. Derfor tiltræder religionshistoriker Mikael Rothstein fra Syddansk Universitet i et toårigt forskningsprofessorat.

Mange fund, som dyrekæber, lerkar, padelårer og skæftede flinteøkser, stammer formentlig fra religiøse ritualer.

Hvilke ritualer de kan have indgået i, skal Mikael Rothstein forske i. Han har lavet feltarbejde og studier af religion hos et nulevende jæger samler-samfund på Borneo, og det gør ham kvalificeret til arbejdet på Sydlolland.

- Jeg har studeret jæger-samlere på nært hold gennem 15 år, så jeg håber at kunne komme med nye ideer til, hvordan det arkæologiske materiale kan fortolkes. Deponeringerne ved Femern giver et hidtil uset indblik i sider af den rituelle adfærd i stenalderen, så selv om der naturligvis er meget langt fra nutidens jæger-samlere til dem, der levede for 5-6.000 år siden, kan man tænke sig, at deres religioner også har mindet om hinanden, netop fordi de var jæger-samlere og delte helt fundamentale livsvilkår med moderne jæger-samlere, siger lektor Mikael Rothstein fra Institut for Historie ved SDU.

På museet skal Mikael Rothstein arbejde tæt sammen med arkæolog Søren Anker Sørensen, der ser frem til, hvad man kan finde ud af.

- Arkæologiske funds religiøse betydning er et emne, der befinder sig i et krydsfelt mellem arkæologi og religionshistorie, men hidtil har arkæologer meget sjældent benyttet sig af religionsforskernes indsigt, når de har arbejdet med forhistorisk religion og ritualer, siger Søren Anker Sørensen.

Udgravningerne ved Rødbyhavn fortæller noget om landsdelen i de år, hvor man gik fra jæger-samlere og blev til bønder, og nu skal det forhåbentlig vise sig, om det skifte også gav andre måder at dyrke religionen på.