OPDATERET: Branden blev opdaget ved 21.45-tiden i aftes i et solcenter i Vestergade i Maribo.
Falck måtte kort før klokken 22 i aftes rykke ud til en brand i solcentret på Vestergade 31 i Maribo, tæt ved Hotel Maribo Søpark.
Der var gået ild i en skraldespand. Kunder i solcentret nåede dog at slukke ilden, før brandfolkene nåede frem. Dermed behøvede de ikke at rulle vandslangerne ud.
Ifølge politiet var det et tændt cigaretskod, som havde antændt branden. Hændelsen betegnes som et uheld og der skete ikke skader på andet end skraldespanden.