En hydraulikslange sprang og sendte cirka 20 liter olie ud på jorden.
Et uheld med en slamsuger betød tirsdag eftermiddag, at cirka 20 liter hydraulikolie løb ud på jorden på Vejlebyvej ud for nummer 38 i Vejleby.
Lolland Brandvæsen blev tilkaldt, og ifølge indsatsleder Ib Lind skete udslippet, fordi en hydraulikslange sprang. Der blev rekvireret en anden slamsuger til at suge oliefilm op fra vandpytter i området.
Uheldet skabte ikke trafikale problemer.