Annonce
Lolland

Spillemænd hædret med kulturpris

Næstformand Leif Utermöhl (S) og formand Tine Vinther Clausen (V) kunne overrække kulturprisen til Højreby Spillemandslaug, mens resten af det politiske udvalg havde taget plads på trappen. Foto: Claus Hansen

Lolland Kommunes kulturpris gik til Højreby Spillemandslaug.

LOLLAND For 36 år siden så Højreby Spillemandslaug dagens lys, og dengang havde man næppe forestillet sig, hvor store spor de lokale spillemænd ville sætte - ikke bare i den lollandske muld, men ud over hele Europa.

I går blev spillemændene hædret, da de fik overrakt Lolland Kommunes kulturpris. Det skete med en lettere forsinkelse, for egentlig skulle prisen været givet til dem ved en kulturkonference i november, men den blev aflyst.

- Tilslutningen til det koncept, der tidligere havde været gennemført, var vigende. For vigende til, at vi kunne gennemføre, og derfor blev der trukket i nødbremsen, forklarede formanden for fritids- og kulturudvalget, Tine Vinther Clausen (V), da hun i går formiddags tog imod Højreby Spillemandslaug i Lolland Kommunes administrationsbygning.

Nødbremse eller ej, vinderen af kulturprisen var fundet.

- En vinder, som vi gerne vil hylde og vise vores store respekt og anerkendelse overfor, slog hun fast.

Flere havde indstillet spillemandslavet til prisen. Blandt dem var institutionsleder Jesper Lund, som fremhævede spillemændene som gode samarbejdspartnere, der udbreder både spillemandsmusik og folkemusiktraditionen.

Marie Dam Larsen havde peget på, at folkemusikerne både spiller ny og gammel musik og optræder i alt fra pensionistforeninger og kirker til børnehaver. Samtidig holder de liv i gamle noder og samarbejder med lokale folkedanserforeninger.

Endelig havde Dorte Hansen fra Holeby Medborgerhus peget på Højreby Spillemandslaug, fordi de spreder glad musikkunst til glæde for alle aldersgrupper, og fordi medlemmerne gennem koncerterne er gode til at formidle en musikalsk historisk rejse ud i verden. Det hele er fyldt med anekdoter og spændende fortællinger om spillemænd og musikalske traditioner.

Næstformand Leif Utermöhl (S) fremhævede i sin tale Højreby Spillemandslaug for at være gode ambassadører både nationalt og internationalt.

- Det er godt for vores børn, at I viser dem, at man ikke behøver at få musikken fra iPads. Man kan få musik ud af rigtige instrumenter og gøre den levende, og det er rigtigt vigtigt, at man kan mærke den gnist, I har, når I formidler, forklarede han.

Fritids- og kulturudvalget var ikke i tvivl om, at Højreby Spillemandslaug skulle have kulturprisen.

- I har virkelig gjort jer fortjent til denne pris, og I er i den grad både kulturformidlere og kulturbærere, slog Leif Utermöhl fast.

Spillemændene havde indledt morgenen med at spille for og med fritids- og kulturudvalget. I udvalget er det nemlig en fast tradition, at man begynder hvert møde med en sang, og denne dag kunne der så komme instrumenter på. I kommunens administrationsbygning i Maribo spillede de "Der er noget i luften", mens politikerne sang, og folk kom ud af kontorerne for at nyde musikken.

Efterfølgende fortalte musikalsk leder Frede Nielsen om, hvordan Højreby Spillemandslaug havde været med til at udbrede folkemusikken fra Lolland-Falster til hele Europa. Det skete i samarbejde med orkestret Baltic Crossing, der lavede en cd med folkemusik fra Sydhavsøerne - og siden har musikken bredt sig ud i Europa.

Vinderne af kulturprisen indledte dagen med at spille for det politiske udvalg, og det fik en masse ansatte på kommunen ud fra kontorerne. Foto: Claus Hansen
  • Næstformand Leif Utermöhl (S) og formand Tine Vinther Clausen (V) kunne overrække kulturprisen til Højreby Spillemandslaug, mens resten af det politiske udvalg havde taget plads på trappen. Foto: Claus Hansen
  • Vinderne af kulturprisen indledte dagen med at spille for det politiske udvalg, og det fik en masse ansatte på kommunen ud fra kontorerne. Foto: Claus Hansen
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster