Sydlollandsk undergrund kan være perfekt til klimaformål

SYDLOLLAND: I Danmark er der fem steder, hvor undergrunden formentlig har den helt rette sammensætning til at blive et CO2-lager.

På Sydlolland kan der dybt under Rødby, Lungholm og Errindlev være lige nøjagtigt de forhold, som er helt perfekt til at gemme gasarten væk, så den ikke skader klimaet.

Derfor begynder Cowi og Geus i næste måned at undersøge præcis, hvordan undergrunden ser ud. Det sker ved at sende vibrationer ned i jorden og opfange med avanceret lytteudstyr, når de bliver kastet tilbage. Onsdag blev der på Milling Hotel Søpark i Maribo informeret om arbejdet.

For at der kan laves et underjordisk lager, er det nødvendigt med sandsten dybt nede i jorden, og et lag af lersten oven på. Tidligere undersøgelser af den sydlollandske undergrund har vist, at strukturen kan være perfekt som CO2-lager, men der er behov for nye og bedre data.

- Vi ved fra tidligere boringer, at der er god sandsten i mere end 1.100 meters dybde, med et meget tykt lag af lersten. Den nederste formation er 150 meter tyk, men oven på den er der forskellige andre samlinger af lersten, som vil udgøre et godt segl, forklarede Marie Keiding fra Geus.

- Når man vil lagre CO2, er man normalt godt tilfreds, hvis der bare er et lag af lersten på godt 20 meter, men her har vi altså flere hundrede meter.

I den sydlollandske undergrund er der sandsten fra omkring 1.100 til 1.400 meters dybde, så der vil være et cirka 300 meters dybt lag, der formentlig kan bruges til at lagre gasarten.

Blandt de omkring 50 tilhørere, som var mødt op til informationsmødet, var der flere spørgsmål til eventuel risiko ved at have et CO2-lager dybt nede under de lollandske landsbyer.

En del af de kommende undersøgelser handler om at finde eventuelle forkastningszoner i undergrunden, som kan ødelægge lageret, men generelt vil gasarten ligge sikkert på de 1.100 meters dybde. Ulrik Gregersen fra Geus slog dog samtidig fast, at sikkerheden prioriteres højt.

- Hvis det viser sig, at det her område kan bruges som lager i fremtiden, vil der blive lavet andre undersøgelser efterfølgende, som skal være med til at belyse sikkerheden. Helt generelt gør vi meget for at kende alle tænkelige risici, inden vi går videre med projektet.

Fra Energistyrelsen bliver det oplyst, at der kun vil blive givet tilladelse til et CO2-lager, hvis der ikke er nogen risiko for, at der vil ske udsivning af gasarten. Det er både en del af dansk og international lovgivning.

En enkelt borger spurgte til, om man havde tænkt over risikoen fra jordskælv.

- Det er selvfølgelig noget, som bliver taget med i vurderingerne, men det handler primært om områderne i Nordsøen. I Danmark har vi ikke haft noget stort jordskælv i al den tid, vi har lavet målinger, og der er ingen forventninger om, at der vil komme større jordskælv, da vi ligger relativt sikkert inde midt på en tektonisk plade, forklarede Marie Keiding.