Annonce
Lolland

Talenter udefra kan også styrke Lollands brand

Sagen om aktivitetstilskud begyndte i Maribo Kajakklub, som gennem flere år har fået udbetalt for højt tilskud, fordi der blev oplyst forkert medlemstal. Klubben har indgået aftale med kommunen om at betale pengene tilbage. Foto: Jan Knudsen

Klubber og foreninger kan fortsat få tilskud for alle medlemmer under 25 år, selvom disse ikke er bosat i kommunen

LOLLAND Da sagen om forkert udbetalt medlemstilskud til Maribo Kajakklub kom frem i efteråret, reagerede fritids- og kulturudvalgets formand Tine Vinther Clausen (V), ved at ønske reglerne for aktivitetstilskud strammet.

Fra politisk side var der et ønske om, at kun medlemmer, der er bosiddende i Lolland Kommune, kan udløse tilskud. Udvalget ville dog ikke stramme reglerne uden at høre folkeoplysningsudvalget først.

Folkeoplysningsudvalget blev forelagt tre modeller, hvor valget stod mellem intet bopælskrav, delvist bopælskrav eller fuldt bopælskrav. I udvalget pegede man på den første model.

- Vi ser gerne, at vore klubber og foreninger tiltrækker udøvere på alle niveauer, og man skal ikke straffes, hvis man får medlemmer fra andre steder i landet, siger formanden for folkeoplysningsudvalget, Henning Johansen, der fortæller, at der i udvalget var stor enighed om at følge den model.

Nok vil klubberne med den model kunne modtage kommunal støtte for at aktivere unge fra andre kommuner, men det ser Henning Johansen ikke som et problem.

- Hvis disse unge stiller op til konkurrencer, vil de jo repræsentere den klub, som de medlem af, og dermed være med til at brande Lolland.

Den beslutning blev fulgt, da sagen atter blev forelagt fritids- og kulturudvalget i sidste måned.

- For kommunen kan det også være et stort aktiv, hvis foreninger kan fastholde de unge, selvom de måske flytter andre steder hen på grund af uddannelse, siger Tine Vinther Clausen som begrundelse for, at politikerne valgte modellen uden bopælskrav i kommunen.

Hun nævner som eksempel en træner, der i dag er under uddannelse i København, men kommer til Lolland for at træne et hold én gang om ugen.

- Hvis der samtidig er nogle fra andre kommuner, der tænker, at de gerne vil træne på Lolland, så åbner vi for den mulighed, forklarer udvalgsformanden.

Der er dog en enkelt undtagelse.

- Det skal ikke være hele hold andre steder fra, der begynder at bruge vores faciliteter.

Folkeoplysningsudvalgsformand Henning Johansen håber, at sagen med Maribo Kajakklub og de forkerte medlemsoplysninger får kommunens andre foreninger til at huske på, hvor vigtigt det er, at medlemmerne bliver registreret korrekt.

- En sag som denne er rigtig ærgerlig, og man skal huske på, at det er ikke kommunen, man snyder for penge, hvis man opgiver forkerte oplysninger, men de andre foreninger, som har søgt tilskud, siger Henning Johansen.

I efteråret kom det frem, at Maribo Kajakklub i en årrække har fået mere i aktivitetstøtte fra Lolland Kommune end klubben burde. Det skyldtes, at kajakklubben havde oplyst et for højt medlemstal.
Maribo Kajakklub havde selv iværksat en intern revision for at finde ud af, hvor stort problemet var, og også revisionsfirmaet BDO blev af Lolland Kommune bedt om at undersøge, hvor galt det stod til i klubben.
BDO lavede en stikprøvekontrol af en medlemsliste fra 2018, og her fremgik det, at ud af de 22 medlemmer under 25 år, som blev undersøgt, var det kun seks, som var bosiddende i Lolland Kommune. 11 medlemmer kunne slet ikke findes i folkeregisteret, om tre af dem blev det oplyst, at de er bosiddende udenfor Danmark, mens fem var ukendte for kajakklubben.
Gennem klubbens interne revision nåede Maribo Kajakklub frem til, at man over en periode på fire år havde fået udbetalt 201.700 kroner for meget i tilskud. Pengene er man nu ved at tilbagebetale.

  • Sagen om aktivitetstilskud begyndte i Maribo Kajakklub, som gennem flere år har fået udbetalt for højt tilskud, fordi der blev oplyst forkert medlemstal. Klubben har indgået aftale med kommunen om at betale pengene tilbage. Foto: Jan Knudsen
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster