Annonce
Lolland

Ungt lokalt talent drager til DM i Skills med en kafferister

De største talenter fra erhvervsuddannelser i hele landet konkurrerer om at blive danmarksmestre i 49 forskellige håndværks-, industri-, service- og velfærdsfag. I alt deltager 291 unge studerende, og én af dem er Andreas Madsen. Privatfoto
22-årige Andreas Madsen fra Torrig L. er i gang med uddannelsen til procesoperatør. På onsdag drager han til Høng for at dyste ved DM i Skills 2022.

VESTLOLLAND: Alle udskillelsesløb, lokale mesterskaber og kvalificeringer er overstået, og de bedste af de bedste er klar til årets højdepunkt for erhvervsuddannelserne - DM i Skills.

Det gælder også for det unge lokale talent Andreas Madsen fra Torrig L, som sammen med to medstuderende fra ZBC i Roskilde skal deltage i dysten fra 28. til 30. april, som foregår i Høng ved Kalundborg.

Andreas Madsen går på andet grundforløb af uddannelsen til procesoperatør.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Han og hans to medstuderende har derfor forud for mesterskabet haft til opgave at sætte sig grundigt ind i alt, hvad der er at vide om en bestemt maskine - i deres tilfælde en kafferister.

- Vi skal nemlig oplære de andre deltagere i at bruge vores maskine, og de skal oplære os i at bruge deres maskiner, forklarer han om det, der venter forude.

Er nyt for alle

Uden at være helt sikker mener han, at de andre vistnok kommer med en filterpresse, der kan filtrere gær fra, en maskine med et transportbånd, og en sterilbænk til at håndtere væsker sterilt.

Men uanset hvad der venter af maskiner DM i Skills, handler det om at være god til både at oplære andre og selv blive oplært i brugen af mange slags maskiner, forklarer han.

- Man skal vise, at man kan gøre det godt med en SOP - standard operation procedure-papirer - i hånden. Dem, der bruger maskinerne bedst, vinder, siger han.

I alt deltager fire skoler med procesoperatør-studerende, og det er er faktisk første gang, det sker, oplyser Andreas Madsen. Faget er altså for første gang at finde til DM i Skills.

- Det gør, at det er helt nyt både for os studerende og for lærerne, så jeg vil ikke sige, at jeg føler mig uforberedt, men det kom lidt hurtigt, siger han og glæder sig over, at deltagelsen måske kan bidrage til at udbrede kendskabet til uddannelsen.

- Jeg kendte ikke selv til uddannelsen, inden jeg begyndte på den, fortæller han.

Men han er i det hele taget glad for at skulle af sted.

- Jeg synes, at det er rigtig spændende, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ville læse på Lolland

Andreas Madsen er opvokset på Vestlolland. Han gik i skole på Ravnsborgskolen (i dag Horslunde Landsbyordning, red.) indtil 5. klasse og derefter på Horslunde Realskole.

Dernæst gik han på stx på Nakskov Gymnasium og HF, hvorfra han blev student i 2019.

I 2020 var han værnepligtig i Beredskabsstyrelsen, og i 2021 arbejdede han på en kalkunfarm i Keldernæs. Men så var det også tid at begynde på en uddannelse.

Der var bare ikke så mange uddannelser at vælge imellem lokalt, syntes han, og han ville egentlig gerne blive boende på Lolland.

Løsningen blev derfor uddannelsen til procesoperatør på ZBC i Roskilde, som kunne kombineres med en praktikplads lokalt på Femern-byggeriet hos FLC Tunnel Group.

Andreas Madsen kan på den vis nøjes med at bo på skolehjem i Roskilde i hverdagene og så tilbringe weekenderne og praktiktiden herhjemme i det lollandske, hvor han bor til leje med en kammerat.

- Jeg har min familie her. Mine forældre bor i Torrig L. og mine bedsteforældre i Nakskov og Søllested. Jeg har også interesser, som knytter sig til stedet her. Jeg er glad for at gå på jagt, så jeg er glad for, at i hvert fald praktikken er på Lolland, fortæller han.

Jeg har min familie her. Mine forældre bor i Torrig L. og mine bedsteforældre i Nakskov og Søllested. Jeg har også interesser, som knytter sig til stedet her. Jeg er glad for at gå på jagt, så jeg er glad for, at i hvert fald praktikken er på Lolland.

Andreas Madsen

Men på onsdag drager han altså til Høng med dyne og hovedpude for nogle dage. Onsdag skal kafferisteren sættes op.

Torsdag og fredag skal han oplære de andre unge talenter i den, og han skal oplæres i deres maskiner. Lørdag skal der dystes.

- Om jeg og mine medstuderende så kan vinde, det ved jeg ikke, siger han.

Udover Andreas Madsen deltager endnu et ungt lokalt talent fra Lolland Kommune, nemlig Patricia Jeanett Malling Jensen fra Holeby. Hun er i gang med at uddanne sig til rengøringstekniker på Celf.

Der ventes op mod 50.000 besøgende i løbet af DM i Skills, som åbner med en stort anlagt ceremoni med deltagelse af blandt andre undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S).

Undervejs bydes der desuden på Skills Stafet for folkeskoleelever og områder med "prøv, mærk og føl et fag", inden dysten slutter med kåring af de 49 nye danmarksmestre ved tidligere statsminister Poul Nyrup Rasmussen (S).

Kort om DM i Skills:

  • DM i Skills er et danmarksmesterskab for erhvervsuddannelser. Målet er at give de unge chancen for at vise deres talenter. Både for at skærpe deres faglige niveau, men også for at vise omverdenen - heriblandt grundskoleelever - erhvervsuddannelsernes mangeartede og spændende muligheder.
  • Det er SkillsDenmark, der siden 2011 hvert år har holdt DM i Skills,
  • SkillsDenmark arbejder for mere fokus til erhvervsuddannelserne. SkillsDenmark er en non profit-organisation bakket op af Undervisningsministeriet, arbejdsmarkeds partner, faglige udvalg, erhvervsskoler, fonde og virksomheder.
  • De største talenter fra erhvervsuddannelser i hele landet konkurrerer om at blive danmarksmestre i 49 forskellige håndværks-, industri-, service- og velfærdsfag. I alt deltager 291 unge studerende, og én af dem er Andreas Madsen. Privatfoto
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt