Annonce
Lolland

- Vi fik en lille sejr

Talspersonen for styregruppen mod opstilling af vindmøller i Bogø Inddæmning, Otto Paludan (til venstre), var blandt de fremmødte borgere til byrådsmødet tirsdag aften. Det samme var Birgit Møgelmose (til højre) fra styregruppen. Foto: Flemming Keith Karlsen

Glæde over, at byggetilladelse til Bogø-møller er sat på hold.

NAKSKOV En håndfuld borgere mødte tirsdag aften op under byrådets behandling af lokalplanen for opstilling af vindmøller i Bogø Inddæmning.

De kunne dog ikke som vanligt indfinde sig i byrådssalen sammen med politikerne, da den nye byrådssal på første sal i Det Gule Pakhus i Maribo ikke rummer fysisk plads til tilhørere.

Disse er i stedet tiltænkt at sidde i loungen i stueetagen, hvorfra de kan se byrådsmødet livestreamet på store skærme, og det gjorde de så.

Men det betød, at politikerne ikke kunne fornemme ansigtsudtryk eller opfange spontane afdæmpede udbrud blandt tilhørerne - og det kunne pressen heller ikke.

De to medarbejdere, der også befandt sig i loungen for at styre teknikken bag liveoptagelsen, kunne dog efter byrådsmødet oplyse, at reaktioner kom der fra de fremmødte.

Læs også artiklen" "Satte spørgsmålstegn ved habilitet"

Til stede i loungen var blandt andre Otto Paludan, talsperson for styregruppen mod opstilling af Bogø-møller. En styregruppe, der også består af Birgit Møgelmose og Carsten Häggqvist.

- Vi synes, at vi fik en lille sejr, siger Otto Paludan dagen derpå til Folketidende over telefonen.

Nemlig da formanden for Venstre, Henrik Høegh, stillede som betingelse for partiets fire ud af fem stemmer, at byggetilladelsen først bliver givet, når en eventuel klagesag er færdigbehandlet.

- Det er selvfølgelig et billigt løfte at give, når han ikke stiller op igen til kommunalvalget til efteråret, siger talspersonen, men peger på, at betingelsen alligevel fik vægt, da borgmester Holger Schou Rasmussen (S) afslutningsvis sammenfattede, at nok var lokalplanen godkendt, men at det vil være på eget ansvar, hvis Hofor går i gang med at opstille møller, mens en klage pågår.

Ellers skete der ikke noget uventet, understreger han.

- Socialdemokratiet står skulder ved skulder i den her sag, Venstre er delt, og vi har kunnet se i forløbet, at meget saglige argumenter er prellet af på politikerne. Vi har ellers ført en pæn debat, hvor vi har afholdt os fra at demonstrere, råbe og skrive på bannere.

- Vi har i stedet argumenteret med afsæt i blandt andet kommunens egen naturanalyse, hvor der står, at der ikke skal opstilles flere tekniske anlæg i det område (Bogø Inddæmning, red.), og hvor der står fine ord om turisme og naturpark Nakskov Fjord. Så er det lidt forstemmende at blive tromlet ned, siger han.

- Det kan godt få en til at tvivle lidt på den demokratiske proces.

Han kan heller ikke forstå, at det ikke skurrer i politikernes ører, at Hofor selv laver både miljøkonsekvensvurderingen og til dels hvidbogen, som er en kommenteret sammenfatning af høringssvarene.

På spørgsmålet om, hvilken følelse han sidder tilbage med, siger han:

- Jeg tror egentlig mest, at vi er kede af, at et flertal i byrådet er villige til at ødelægge den natur, som vi er så stolte af, os, der bor her.

Med hensyn til styregruppens klage til Planklagenævnet lader han vide, at der bliver arbejdet på den. Han kan dog endnu ikke sætte dato på, hvornår den er klar til at blive indsendt.

Læs også artiklen: "Satte spørgsmålstegn ved habilitet" i torsdagens Folketidende

  • Talspersonen for styregruppen mod opstilling af vindmøller i Bogø Inddæmning, Otto Paludan (til venstre), var blandt de fremmødte borgere til byrådsmødet tirsdag aften. Det samme var Birgit Møgelmose (til højre) fra styregruppen. Foto: Flemming Keith Karlsen
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster