(ingen overskrift)

Denne kronik er affattet på baggrund af et speciale med titlen ?Barrierer for læring i udkantsområder - grænser for velfærd?? hvori Lolland-Falster er brugt som eksempel.

I Danmark er der en stigende mangel på uddannet arbejdskraft til at varetage velfærdsopgaverne indenfor det sociale, det pædagogiske og det sundhedsmæssige område. Dette gælder bl.a. professionsbachelorer som lærer, pædagoger, socialrådgiver og sygeplejersker. Denne mangel er markant i udkantsområder som Lolland-Falster og vil blive mere markant med årene, når de store årgange for alvor begynder at gå på efterløn og pension.

At manglen er mere markant på Lolland-Falster skyldes flere ting, men der er specielt tre forhold der er med til at skabe den øgede mangel på uddannet arbejdskraft til velfærdsarbejdet i udkantskommuner som Lolland-Falster og det er hjerneflugt, pendling og lavt uddannelsesniveau.

Hjerneflugt - der sker en stor fraflytning af de unge til de store uddannelsesbyer, København, Århus, Odense m.m. Her uddanner de sig og efter endt uddannelse etablerer en stor del af dem sig i de store byområder, og er herved tabt for Lolland-Falster. De unge, der uddanner sig og efterfølgende vender tilbage med en uddannelse, tilfører området viden og en uddannet arbejdskraft. Omvendt forsvinder de unge, der efter endt uddannelse bosætter sig uden for Lolland-Falster, for altid!

Pendling - ikke-udkantsområder kan virke mere attraktive som arbejdsplads med f.eks. lige den specialisering, den løn eller de udfordringer som pendlerne ønsker sig. Pendlerne betaler deres skat på Lolland-Falster, men lægger deres arbejdskraft i ikke-udkantsområdet. Lolland-Falster får et økonomisk udbytte af pendlingen, men får ikke udbytte af de uddannelsesmæssige kompetencer som pendleren besidder.

Pendlerne øger behovet for velfærdsydelser. De stiller krav om længere åbningstider i daginstitutionerne, så det er muligt at få deres børn passet, ikke kun i deres arbejdstid, men også i deres pendlingstid. Pendlerne stiller endvidere krav om fleksibilitet inden for den offentlige forvaltning m.m.

Lavt uddannelsesniveau - en del af den arbejdskraft, der lades tilbage i udkantsområdet, har et for lavt uddannelsesniveau til at løfte de specialiserede dele af velfærdsopgaverne som typisk varetages af personer med en mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Det lave uddannelsesniveau i udkantsområdet hænger i udpræget grad sammen med hjerneflugt og pendling. Ved hjerneflugt sker en udvanding af uddannelsesniveauet på Lolland-Falster, fordi de bedst egnede til uddannelse flytter for at uddanne sig. Hvis de vender tilbage som uddannede eller hvis udefrakommende uddannede bosætter sig på Lolland-Falster, men vælger at pendle ud af udkantsområdet til mere attraktive job, udvandes uddannelsesniveauet ligeledes. Nogle af de uddannede vil altså stadig bo i området men pendler ud af området, så deres uddannelse bruges uden for området og ikke til at yde velfærd på Lolland-Falster.

Det lave uddannelsesniveau fremgår bl.a. af at en større del af befolkningen på Lolland-Falster blot har folkeskole som højeste gennemførte uddannelse. I Lolland kommune har 33,2 % i aldersgruppen 20 ? 49årige i 2007 folkeskolen som den højeste gennemførte uddannelse, i Guldborgsund kommune er samme procent 27,7 mens tallet på landsplan blot er 22,2 % mere en 10 procentpoint laver end i Lolland Kommune.

Udkantsområder som Lolland-Falster er i en evig søgen efter at blive ikke-udkantsområder. I denne søgen spiller uddannelse en vigtig rolle i og med at uddannelsesniveauet i området har betydning for områdets muligheder for vækst og for at kunne indgå i både de regionalt og nationalt strukturelle og funktionelle omlægninger, som bl.a. kommunalreformen og dannelsen af regionerne kræver.

Et øget uddannelsesniveau spiller en væsentlig rolle i Lolland-Falsters vej mod en status som ikke-udkantsområde.

Set i et positivt perspektiv er det lave uddannelsesniveau i udkantsområderne en resurse, - af personer der kan blive uddannet, - men hvad er det for en resurse og hvorfor er den ikke allerede blevet uddannet?

Barriere for uddannelse

Der er flere barriere for at en person ikke får en uddannelse, men nogle af disse er ekstra markant i udkantsområder som Lolland-Falster, to af de væsentlige er manglende mobilitet og et for lavt uddannelsesniveau.

Manglende mobilitet

Manglende mobilitet, betyder i denne sammenhæng manglende vilje til at ville pendle efter uddannelse. Det er en barriere der kan hindre en person, på Lolland-Falster, i at få en videregående uddannelse fordi der på Lolland-Falster er få videregående uddannelser og de bacheloruddannelser der uddanner til velfærdsarbejde ligger alle i Nykøbing F, det drejer sig om uddannelserne til sygeplejerske, pædagog og socialrådgiver i Bispegade.

Afstand har betydning for ens lyst til at pendle. Desto mere udkant jo mindre mobil, eller jo længere ude på Lolland jo mindre mobil. Det betyder at personer i ydreområderne, på grund af deres manglende vilje til at pendle og på grund af de få videregående uddannelsesinstitutioner i områderne, har mindre muligheder for at få en videregående uddannelse, og derved for at løfte uddannelsesniveauet på Lolland-Falster.

Der kan stilles spørgsmål ved om befolkningen i udkantsområderne i virkeligheden er mindre pendlingsparate end befolkningen i ikke-udkantsområder. Det at mobiliteten bliver mindre og mindre jo længere væk fra ikke-udkantsområdet man kommer, kan skyldes reelle logistiske problemer. Det er ofte ikke muligt, inden for et realistisk tidsrum, at komme fra et udkantsområde til en uddannelsesinstitution i et ikke-udkantsområde. Hvis man samtidigt har børn der skal hentes i daginstitutioner inden lukketid kan perspektivet i en pendling for uddannelse virke urealistisk. Det vil sige at pendlingsparathed afhænger af familie, netværk og afstand. Dette gør sig gældende i alle de områder, som regeringen i sin vækststrategi fra 2005 udpeger som udkantsområder bland andet Lolland-Falster!

En af de ting der teknisk kunne afhjælpe den barriere som manglende mobilitet udgør, er en netbaseret uddannelse der ikke kræver at personen pendler dagligt. Men det nationale kompetenceregnskab som Erhvervs og byggestyrelsen lod opregne i 2005 konkluder at kompetencen til at bruge Internettet, er svagere i udkantsområderne som Lolland-Falster end i resten af landet, bl.a. pga. det lave uddannelsesniveau. Det vil sige at Internettet ikke umiddelbart er en løsning på mobilitetsproblemet.

Lavt uddannelsesniveau

Det lave uddannelsesniveau er direkte en barriere for at få en professionsbacheloruddannelse, da disse uddannelser kræver et vist uddannelsesniveau for optagelse. Uddannelserne til sygeplejerske, lærer, socialrådgiver og pædagog kræver en hel eller en delvis gymnasial uddannelse. Når der på Lolland-Falster er en større del af befolkningen der blot har folkeskolen som højeste gennemførte uddannelse, end i Danmark som helhed, er der altså færre der har et uddannelsesniveau til at tage en professionsbacheloruddannelse end generelt i Danmark.

Som nævnt er det positive omkring dette forhold, at disse personer udgør en uddannelsesreserve i udkantsområdet der, via uddannelse, kan sættes i spil!

Den barriere som det lave uddannelsesniveau udgør, kan på lang sigt klares ved en efter - og videreuddannelse af uddannelsesreserven så det generelle uddannelsesniveau i udkantsområderne, bliver hævet. Men det kræver at uddannelsesreserven i udkantsområderne får bedre læringskompetencer end det er tilfældet nu.

Det er spørgsmålet om tidshorisonten, i et generelt uddannelsesniveauløft, er for lang til at kunne afhjælpe den snarlige store afgang af velfærdsarbejdere til pension der er nært forestående både i udkantsområder og ikke-udkantsområder!

Manglende uddann