Annonce
Politik

Alternativet har nu 10.000 medlemmer

Torsdag har Alternativet rundet 10.000 medlemmer - to dage inden partiets årsmøde.

Uffe Elbæks parti Alternativet blev ikke spået en lang fremtid i politik. Men to et halvt år efter stiftelsen, har partiet nået 10.000 medlemmer.

Det skriver netavisen Altinget.

Og det vækker selvfølgelig begejstring hos stifteren.

- Det er dejligt, at der er så mange, som synes, at det giver mening for dem at være medlem af Alternativet, siger Uffe Elbæk til Altinget.

Alternativet blev stiftet i november 2013. Siden er det kun gået frem, og Uffe Elbæk havde ikke turdet håbe på, at der allerede nu skulle være 10.000 medlemmer.

- Mønstret har været, at der er rigtig mange af vores medlemmer, som aldrig før har haft lyst til at melde sig ind i et politisk parti.

- Det er en helt ny gruppe af borgere, som nu melder sig på banen og har lyst til at leve deres politiske og demokratiske engagement ud hos os. Og det gør det jo næsten endnu bedre, siger Uffe Elbæk.

Flere politikere er den seneste tid skiftet til Alternativet. Mest markant var det, da tidligere socialminister Manu Sareen i marts meddelte, at han skiftede Radikale ud med Alternativet.

Men Uffe Elbæk tror ikke, at partihopperne har haft indflydelse på Alternativets medlemstal.

- Det har været konstant stigende uden de store hop. Jeg tror slet ikke, at folks lyst til at melde sig ind hos os er afhængig af profiler. Det er slet ikke den type kultur, vi har, siger han.

Og hvis man spørger Uffe Elbæk, om Alternativet har et næste mål for antallet af medlemmer, er svaret nej.

- Vi stiller ikke mål i forhold til antallet af medlemmer. Vi har overvejet at sige, at nu stopper vi med at tage flere ind for en periode.

Han understreger, at det lige nu kun er en sjov idé, men at det faktisk har været diskuteret reelt.

- Bagved ligger der en seriøs diskussion om, hvordan vi yderligere kan skabe et medlemsdemokrati og -kultur. Medlemmerne skal føle, at det her skaber værdi for dem, og at de selv er med til at skabe værdi, siger han til netavisen.

Til sammenligning havde Dansk Folkeparti i september sidste år lidt mere end 17.000 medlemmer, mens både Venstre og Socialdemokratiet i 2014 havde knap 40.000 medlemmer.

Alternativet holder lørdag årsmøde i Odense.

Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster