Annonce
Politik

Alternativet: Regeringen styrer mod forligsbrud om loft for affald

Regeringen har udeladt kapacitetsloft i udkast til lovforslag om forbrænding af affald, som fremsættes onsdag.

SVM-regeringen er i gang med at begå et forligsbrud, når den senere onsdag fremsætter et lovforslag om affaldssektoren.

Det mener Alternativet, fordi udkastet til lovforslaget ikke indeholder det aftalte kapacitetsloft i den brede politiske aftale "Klimaplan for en grøn affaldssektor og cirkulær økonomi", som blev indgået i juni 2020.

Aftalen lægger op til, at kapaciteten til at forbrænde affald i Danmark skal reduceres med 30 procent i 2030 set i forhold til niveauet i 2020.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- I mine øjne begår regeringen et klokkeklart forligsbrud, hvis de fremsætter dette lovforslag, siger energi-, forsynings- og klimaordfører Theresa Scavenius (Å) i en skriftlig udtalelse til Ritzau.

I aftalen fra 2020 var det forventningen, at den samlede danske miljøgodkendte kapacitet til at forbrænde affald skulle reduceres fra 3,95 millioner tons i 2020 til forventet 2,6 millioner tons i 2030.

Meget mere affald end tidligere bliver nemlig genanvendt.

I udkastet til lovforslaget fra regeringen fremgår det, at der ganske vist blev aftalt et kapacitetsloft. Men man ønsker fra regeringens side ikke at gøre brug af det.

Man vil i stedet følge udviklingen og se, om kapaciteten udvikler sig i takt med de danske mængder af forbrændingsegnet affald.

- Med dette lovforslag fastsættes rammerne for moniteringen, med henblik på at der kan følges op på udviklingen i kapaciteten. Der fastsættes ikke et lovmæssigt bestemt kapacitetsloft, står der i udkastet.

Alternativet henviser også til, at aftalen fra juni 2020 havde som ambition, at Danmark skulle importere mindre affald fra udlandet.

I marts i år påpegede Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet i et notat, at "importeret affald skønnes på nuværende tidspunkt i 2030 at indeholde mere fossilt affald end det danske affald".

- Det betyder, at lavere danske mængder forbrændingsegnet affald umiddelbart skønnes at øge importen af affald, og derved samlet set øge de nationale udledninger givet den samme konkurrencedygtige kapacitet, lød det i notatet fra ministeriet.

Også dette element kritiserer Alternativet.

- Nu vil ministeren (klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M), red.) så fremlægge et lovforslag, som gør det modsatte – nemlig øger mængden af affald.

- Det er så klart et brud på vores aftale, at det er ubegribeligt, hvis det kun er Alternativet, som påpeger det, siger Theresa Scavenius.

/ritzau/

Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Guldborgsund

Peder stopper efter 33 år

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Indland

Sender nødråb til minister: Levestederne forsvinder

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Annonce
Annonce
Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand