Forsvarsaftalen mellem Danmark og USA, som tillader amerikanske tropper på dansk jord, skal først og fremmest løse en række rotationsudfordringer.
De har nemlig i en årrække været til hinder for et stærkere europæisk forsvar, vurderer Anders Puck Nielsen, militæranalytiker ved Forsvarsakademiet.
- Udfordringen har været, at det tog alt for lang tid at flytte rundt på styrker, fordi der skulle være alle de rigtige tilladelser på plads, siger han.
- Det handler om at have et stort netværk, som giver dem (USA, red.) hurtig adgang til at bevæge sig rundt.
Derfor er det ikke så underligt, at USA helt konkret får adgang til at placere tropper på flyvestationerne Aalborg, Karup og Skrydstrup.
På den måde kan Danmark nemlig fungere som et springbræt til en hurtigere udsending af amerikanske tropper til resten af Europa, lyder det.
Samtidig vurderer militæranalytikeren, at aftalen er med til at mindske sandsynligheden for, at Rusland ønsker at igangsætte direkte militære konfrontationer med flere europæiske lande.
- Det gør, at russerne tænker, at det ikke kan betale sig at prøve, fordi det virker realistisk, at amerikanerne kan nå at komme frem.
Processen om at indgå aftalen blev i første omgang indledt i starten af februar 2022. Blot to uger efter var Ruslands invasion af Ukraine en realitet.
Ifølge Anders Puck Nielsen har krigen i Ukraine kun gjort nødvendigheden af et samarbejde endnu mere tydelig.
- Det her er en ny sikkerhedspolitisk situation. Der er brug for et hurtigere og bedre europæisk forsvar, og der spiller den her aftale en nøglerolle.
Statsminister Mette Frederiksen (S) kalder selv forsvarsaftalen for et "nybrud" inden for dansk forsvarspolitik.
Samtidig mener hun, at aftalen sender et "klart signal" om, at Danmark tager et endnu større ansvar for den europæiske sikkerhed.
Og det er ikke overraskende, at aftalen er uopsigelig i de første ti år, hvorefter den kan opsiges med et års varsel, mener Anders Puck Nielsen.
- Det er det, der har skullet til. Amerikanerne vil, inden de skal lave investeringer, gerne have vished om, at der er en holdbarhed i aftalen.
For at få stablet en aftale på benene har regeringen været tvunget til at foretage en helt bestemt afvejning, vurderer han.
Aftalen betyder nemlig, at man fra dansk side er gået med på at opgive "en smule suverænitet" for til gengæld at få forbedret sikkerhedssituationen, lyder det.
Med aftalen kan der ifølge regeringen ikke placeres hverken klyngebomber eller atomvåben på dansk jord.
Ifølge militæranalytikeren er det ikke en særlig stor bet for amerikanerne.
- Det er ikke de våben, jeg tænker, der vil være oplagte for dem at opmagasinere her. Så for dem er det en rimelig uproblematisk ting at give danskerne, siger Anders Puck Nielsen.
/ritzau/
-
Med aftalen vil amerikanske soldater blandt andet kunne udstationeres på Flyvestation Skrydstrup i Sønderjylland. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
