Risikoen for, at Politiets Efterretningstjeneste (PET) destruerer oplysninger af særlig historisk interesse, skulle fremover blive mindre.
Rigsarkivet, der har ansvaret for at bevare dokumenter for eftertiden, strammer nu ifølge Politiken reglerne, så PET ikke uden videre kan proppe statsministersager i makulatoren.
- Indtil nu har bevarelsen af PET's dokumenter været reguleret af et brev, som en tidligere rigsarkivar skrev tilbage i midten af 1960'erne, siger chefen for bevarings- og kassationsafdelingen i Rigsarkivet, Kirsten V. Kristmar til Politiken.
Brevet betyder i praksis, at PET selv skønner, hvad der var historisk bevaringsværdigt. Men de nye regler er mere præcist formuleret og forklarer, hvad myndigheden må kassere og skal bevare, fortsætter han.
PET har fået indtil 1. maj til at kommentere offentliggørelsen af de nye bestemmelser, og før da vil Rigsarkivet ikke komme nærmere ind på, hvordan reglerne konkret er udformet.
Men de er tilsyneladende et forsøg på at gøre op med den vilkårlighed, der hidtil har eksisteret på området.
Mens der fortsat ligger efterretningsmapper på for eksempel journalisten Jørgen Dragsdahl og tidligere justitsminister Ole Espersen (S), er PET's rapport om DKP's tidligere formand, nuværende erhvervs- og vækstminister Ole Sohn, gået op i røg.
Rigsarkivets arbejde med de nye regler har stået på i længere tid og dumper ned i en aktuel diskussion om PET's arkiver.
Efter pres fra et flertal uden om regeringen har justitsminister Morten Bødskov (S) bøjet sig for kravet om en undersøgelse af de makuleringer, som PET gennemførte op gennem 1990'erne.
/ritzau/