Brintbranche savner garanti og mere statsligt ansvar for brintrør

En ny brintaftale, der skal bane vejen for finansieringen af et grønt brintrør til Tyskland, vækker ikke kun udbredt begejstring hos danske aktører.

For der mangler en garanti fra regeringen for, at brintrøret rent faktisk bliver bygget, før det giver mening for danske producenter at forpligte sig til at bruge mindst 44 procent af rørets kapacitet, som aftalen kræver, før staten vil åbne for pengekassen.

Sådan lyder det fra brancheorganisationen Green Power Denmark.

- Når vi vil bygge en bro, så kræver vi jo ikke, at bilisterne forpligter sig til at betale for at køre på broen ti år ud i fremtiden, uden de reelt ved, om broen bliver bygget. Men det er desværre lidt dét, man lægger op til nu, siger Thomas Aarestrup Jensen, direktør for vedvarende energiproduktion i Green Power Denmark i en pressemeddelelse.

Organisationen mener, at det vil blive svært for producenter at "låne milliarder af kroner", hvis "du ikke har sikkerhed for, at du kan afsætte energien, de producerer".

Også klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard (M) tog en broreference frem, da han fredag uddybede den nye politiske aftale, der er indgået mellem regeringen og alle Folketingets partier bortset fra Danmarksdemokraterne.

Han sammenlignede situationen med Storebæltsbroen.

- Der krævede vi ikke, at den første bilist betalte for hele broen. Der havde man en forventning om at kunne bygge broen, og at bilisterne hen over årene ville få pengene hjem. Det er den samme logik, vi arbejder ud fra, sagde han.

Green Power Denmark ønsker en klausul i forbindelse med kommende udbud af havvindmøller, hvor strømmen herfra kan laves til brint og transporteres gennem brintrøret.

Hvis staten ikke bygger brintrøret, skal virksomhederne have mulighed for at annullere deres bud, uden at det koster en bod, foreslås det.

Hos organisationen Brintbranchen er der også ærgrelse over risikofordelingen mellem branchen og staten.

- Aftalen er desværre meget stram, og den fastsætter, at staten kun er villig til at tage en begrænset del af ansvaret for finansieringen. Set i lyset af de politisk fastsatte ambitioner og potentialet på Power-to-X området, havde det været naturligt med en større statslig investeringsvilje, siger Tejs Laustsen Jensen, direktør i Brintbranchen, i en pressemeddelelse.

Også Dansk Industri savner, at "politikerne ville have rakt hånden længere ud" og påtaget sig en større økonomisk forpligtelse, lyder det Troels Ranis, direktør i DI Energi, i en meddelelse.

Dansk Erhverv slår ligeledes på trommer for en "fair fordeling af risikoen", lyder det i en pressemeddelelse.

Brintrøret fra Danmark til Tyskland ventes at koste omkring 15 milliarder kroner.

Det dansk-tyske samarbejde om en brintrørledning skal ses i sammenhæng med den brede aftale om Power-to-X, som Folketinget indgik for to år siden.

Power-to-X er den proces, hvor strøm og vand bliver lavet om til grøn brint gennem elektrolyse. Brinten kan bruges direkte i for eksempel lastbiler, færger eller industrien.

/ritzau/