Annonce
Politik

Danmark og Norge donerer sammen 8000 granater til Ukraine

Folketinget besluttede tidligere på året at donere alle 19 Caesar-haubitser, som det danske forsvar ellers havde ventet på i årevis. Caesar-haubitser er at sammenligne med kraftige, langtrækkende kanoner. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Det er forventningen, at dansk-norsk donation af ammunition vil kunne bruges med Caesar-artilleripjecerne.

Det ukrainske forsvar kan snart se frem til at modtage 8000 artillerigranater i en fælles donation fra Danmark og Norge.

Det skriver Forsvarsministeriet i en pressemeddelelse.

Helt konkret betyder samarbejdet mellem Danmark og Norge, at det danske forsvar vil samle norske 155 mm-artillerigranater med danske drivladninger, fængrør og brandrør, så det bliver til komplette artilleriskud.

Artiklen fortsætter efter annoncen

– Ukrainerne har fortsat et stort og akut behov for ammunition til deres frihedskamp mod Rusland, udtaler fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) i pressemeddelelsen.

- Det er Danmark sammen med andre EU- og NATO-lande i fuld gang med at imødekomme med en række forskellige militære bidrag. Det er vores samarbejde med Norge et vigtigt eksempel på.

Den umiddelbare vurdering fra Forsvaret er, at ammunitionen vil kunne blive anvendt af de 19 danske Caesar-artilleripjecer, som Folketinget i starten af året besluttede at donere til Ukraine.

Derfor er det også forventningen, at skuddene bliver doneret sammen med systemerne.

Caesar-haubitser er kraftige, langtrækkende kanoner, der er monteret på en pansret lastbil. Artilleriet kan affyre seks granater på under et minut.

Troels Lund Poulsen har allerede drøftet donationen af de danske drivladninger, fængrør og brandrør med Folketinget.

Udgifterne til donationen bliver finansieret af den milliardstore Ukraine-fond, som et bredt flertal af Folketingets partier præsenterede den 15. marts.

Den nye Ukrainefond har en samlet ramme på cirka syv milliarder kroner i 2023.

Norges forsvarsminister, Bjørn Arild Gram, siger i pressemeddelelsen:

– Ukraine har stort behov for artilleriammunition, og vi bidrager med det, vi kan. Det er vigtig for Europas og Norges sikkerhed, at Ukraine lykkes med at stå imod Ruslands angreb.

Danmark har ifølge Forsvarsministeriet samlet leveret militær støtte og donationer til Ukraine for 6,2 milliarder kroner.

Danmark og Norge vil løbende drøfte, hvordan man i samarbejde fortsat kan støtte Ukraine med yderligere bidrag.

Ruslands invasion af Ukraine blev indledt 24. februar 2022.

/ritzau/

  • Forsvarets nye Leopard 2A7 kampvogn og nyt artilleri vises i Oksbøl
    Folketinget besluttede tidligere på året at donere alle 19 Caesar-haubitser, som det danske forsvar ellers havde ventet på i årevis. Caesar-haubitser er at sammenligne med kraftige, langtrækkende kanoner. Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik