Annonce
Politik

Danmark står udenfor nyt nordisk militærsamarbejde i Arktis

Danmark er ikke en del af et nyt fællesnordisk forsvarssamarbejde, der har det georgrafiske område Nordkalotten som sit omdrejningspunkt. Det er helt naturligt, lyder det fra Forsvarsministeriet. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Danmark bidrog til militærøvelse i Arktis. Men nyt nordisk militærsamarbejde i området er vi ikke en del af.

Det var både rigtigt og vigtigt, da det danske forsvar tidligere på måneden deltog med et militærfly til en øvelse i Arktis, hvor krigsskibe fra USA, Storbritannien og Norge sejlede ind i en russisk zone i Barentshavet.

Det har udenrigsminister Jeppe Kofod (S) flere gange fastholdt, selv om kritikere har sat spørgsmålstegn ved, hvorfor det danske forsvar dog skulle blande sig i det kolde hav nordøst for Norge.

På den baggrund kan det virke mærkeligt, at Danmark, der er del af det fællesnordiske militærsamarbejde, Nordefco, onsdag ikke var repræsenteret på militærbasen Porsangermoen i Nordnorge.

Her underskrev forsvarsministrene fra de tre Nordefco-lande Norge, Finland og Sverige en ny aftale om operationelt samarbejde i den selv samme arktiske region, som Danmark bidrog til militærøvelsen i.

Regionen kaldes Nordkalotten og omfatter de nordligste dele af Norge, Sverige, Finland og det vestligste Rusland.

Ifølge Forsvarsministeriet er der en oplagt grund til, at Danmark ikke er med i det nye samarbejde.

- Danmark er geografisk ikke en del af dette område, skriver ministeriet i en kommentar til Ritzau.

Ministeriet henviser til, at det ikke er første gang, at lande i Nordefco-samarbejdet indgår militære aftaler, der ikke omfatter alle de nordiske lande:

- For eksempel indgik Danmark og Sverige i 2016 en bilateral aftale om lettere adgang til hinandens luft- og søterritorier. Det er i det lys, at den nye aftale mellem Finland, Norge og Sverige skal ses.

Fra et militært synspunkt er Nordkalotten særligt interessant.

Det skyldes, at Ruslands strategisk vigtige base for landets store ubåde og andre krigsskibe, der kan medbringe atomvåben, ligger på Kola-halvøen i området.

Blandt andet derfor har Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, reageret med vrede på den vestlige militærøvelse i Ruslands eksklusive zone i Barentshavet for to uger siden, som Danmark var en del af.

- Sådanne øvelser tæt på den russiske grænse fremprovokerer en tvivl om, hvor reelt vores arktiske naboer mener det, når de siger, at de vil fastholde regionen som et lavspændingsområde, sagde Barbin i en skriftlig udtalelse til Ritzau tidligere på ugen.

  • Åbent samråd om Forsvarets Efterretningstjeneste
    Danmark er ikke en del af et nyt fællesnordisk forsvarssamarbejde, der har det georgrafiske område Nordkalotten som sit omdrejningspunkt. Det er helt naturligt, lyder det fra Forsvarsministeriet. (Arkivfoto) Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster