Annonce
Politik

Danmark vil sætte strøm til ukrainske huse med milliardgaranti

Erhvervsminister Morten Bødskov (S) mener, at ny milliardgaranti spiller en afgørende rolle i at sikre strøm til ukrainske huse. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Angreb svækker kritisk energiforsyning i Ukraine, siger minister. Danmark stiller garanti for nyt vindprojekt.

Danmark stiller nu 2,85 milliarder i statsgaranti til et energiforsyningsprojekt i Ukraine, der skal sikre grøn og sikker strøm til 500.000 husstande i landet.

Det oplyser Erhvervsministeriet i en pressemeddelelse.

- Vi ved, at Putin målrettet går efter at ramme kritisk infrastruktur. Der er behov for et stærkere værn, siger erhvervsminister Morten Bødskov (S) i pressemeddelelsen.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Pengene til garantien kommer fra Ukrainefonden. Projektets værdi er samlet set fire milliarder kroner.

Pressemeddelelsen uddyber ikke nærmere om projektet. Men der står flere detaljer i et aktstykke til Folketingets Finansudvalg, der tidligere har været fortroligt, men som tirsdag er offentliggjort.

Her henvises der til, at Vestas skal levere vindturbiner til Ukraine.

Videre lyder det, at det er den privatejede ukrainske energivirksomhed DTEK, der står for projektet, og at der tale om et landvindmølleprojekt på cirka 400 megawatt i det sydvestlige Ukraine "uden for den primære krigszone".

Aktstykket

DTEK spytter selv 750 millioner kroner i projektet, hvoraf de resterende 2,85 milliarder kroner skal tilvejebringes via lån fra kommercielle banker.

Og det er kun muligt, hvis Danmark stiller garantien gennem Danmarks Eksport- og Investeringsfond (EIFO), der har modtaget henvendelse fra det ukrainske firma.

- På grund af risikoen ved at yde finansieringer i Ukraine, har EIFO ikke mulighed for selv at garantere projektet. Såfremt projektet skal realiseres, skal staten således yde en statsgaranti for EIFO’s fulde eksponering i projektet, står der i aktstykket.

Staten bærer den fulde risiko ved garantien, fremgår det videre.

Derudover er der afsat en tabsramme på 855 millioner kroner til eventuelle yderligere tab på projektet.

- Henset til de betydelige risici ved at yde finansieringer til projekter i Ukraine vurderes det imidlertid, at garantipræmien ikke vil være tilstrækkelig til at afdække statens risiko for tab, lyder det i aktstykket.

Morten Bødskov er denne uge i Ukraine med en dansk erhvervsdelegation. Her skal erhvervsministeren blandt andet mødes med præsident Volodymyr Zelenskyj.

/ritzau/

  • Morten Bødskov
    Erhvervsminister Morten Bødskov (S) mener, at ny milliardgaranti spiller en afgørende rolle i at sikre strøm til ukrainske huse. (Arkivfoto). Foto: Søren Bidstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt