Annonce
Politik

Danmark vil støtte EU's nabolande mod Rusland i ny strategi

Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterer regeringens udenrigs-og sikkerhedsstrategi på Københavns Universitet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterer tirsdag Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi.

Danmark skal støtte op om EU's nabolande, der bliver udsat for påvirkning fra for eksempel Rusland. Og man skal gå til en stormagt som Kina med diplomati.

Det er to af elementerne i den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) tirsdag præsenterer på Københavns Universitet.

Ud over fortsat at støtte Ukraine i krigen mod Rusland har den udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi fokus på at øge engagementet i EU's nærområde.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det gælder lande på Vestbalkan samt i Moldova og Georgien, hvor Lars Løkke Rasmussen mandag officielt åbnede en dansk ambassade.

Det er lande, hvor ikke mindst Rusland forsøger at påvirke landenes uafhængighed.

- Vi vil styrke vores engagement i de østlige frontlinjestater, så de kan blive en del af den europæiske familie, siger han.

- Nu står vi med en stor opgave, hvor vi skal hjælpe Ukraine, Moldova og Georgien på deres europæiske vej.

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ses her under præsentationen af Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi på Københavns Universitet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix

Lars Løkke Rasmussen fortæller, at i Georgien bakker mere end 80 procent op om medlemskab af EU og Nato.

- Det er udtryk for et håb, som vi har en forpligtelse til at hjælpe med at omsætte til en realitet.

- Der er for mig ingen tvivl om, at det EU, vi kender i dag, bliver udvidet, siger han.

Den nye strategi har "pragmatisk idealisme" som overskrift, et begreb som Lars Løkke Rasmussen har slået på tromme for gennem et stykke tid.

Det gælder blandt andet i forhold til en stormagt som Kina.

- Med den tyngde, Kina har fået i verden, er de ikke til at komme uden om økonomisk og politisk, siger han.

- Kina er en afgørende del af verdenshandlen og klimakampen, den kinesiske økonomi er på niveau med hele den europæiske.

- Og Kina er verdens største udleder af drivhusgasser, de står for 30 procent af de samlede udledninger.

- Derfor kan vi ikke bare vælge Kina fra, siger han.

/ritzau/

  • Denmark foreign and security policy
    Danmarks udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen præsenterer regeringens udenrigs-og sikkerhedsstrategi på Københavns Universitet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
  • Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen taler på Københavns Universitet
    Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) ses her under præsentationen af Danmarks nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi på Københavns Universitet. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster