Annonce
Politik

Dansk ambassadør kaldt til samtale i Iran efter koranafbrænding

En demonstrant kaster et æg mod den svenske ambassade i Irans hovedstad, Teheran, hvor der fredag var demonstrationer mod afbrænding af Koranen i Stockholm. Efter fredagens afbrænding af en Koran i København er den danske ambassadør i Iran blevet indkaldt til samtale i landets udenrigsministerium. Foto: Vahid Salemi/Ritzau Scanpix
Tavshed over for en så afskyelig forbrydelse fører til vold og fremme af terrorisme, siger iransk embedsmand.

Iran har indkaldt den danske ambassadør i landet, Jesper Vahr, til en samtale for at protestere mod "vanhelligelsen af Koranen" i København fredag.

Det skriver det iranske udenrigsministerium på Twitter lørdag.

Det sker, efter at en koran fredag blev brændt af ved den irakiske ambassade i København.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Ifølge tweetet var den danske ambassadør til en samtale ved middagstid lørdag.

- Bogbrænding i Europa minder om uvidenhedens mørkes tidsalder. Tavshed over for en så afskyelig kulturel forbrydelse vil kun føre til vold og fremme af terrorisme, siger en højtstående embedsmand i Irans udenrigsministerium ifølge tweetet.

- Afbrændingen kan ikke retfærdiggøres med det hellige begreb om frihed.

Han tilføjer, at derfor skal "både de mennesker, der tændte ilden, og de regeringer, der muliggør sådanne antikulturelle handlinger med deres passive adfærd, holdes ansvarlige".

Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) bekræfter over for DR indkaldelsen af den danske ambassadør.

- Det er svært i visse lande at formidle budskabet om, at vi på den ene side har vores ytringsfrihed, og den værner vi om, men at når folk bruger ytringsfriheden, som vi så det i går (fredag, red.), så repræsenterer det på ingen måde de værdier, som det danske samfund er bygget op på.

- Men det er også mit generelle indtryk, at det er et budskab, som vi godt kan trænge igennem med mange steder i verden, siger Lars Løkke Rasmussen.

Ifølge det iranske udenrigsministerium har den danske ambassadør udtrykt sin beklagelse over, at en Koran er blevet brændt af.

Ambassadøren skal videre have henvist til, at udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen tidligere lørdag sagde, at det er "en skændig handling" at krænke andres religion.

- Jeg fordømmer den slags dumheder, som en lille håndfuld enkeltpersoner lavede i går foran den irakiske ambassade, sagde Lars Løkke Rasmussen i en skriftlig kommentar.

- Det er en skændig handling at krænke andres religion. Det gælder både afbrænding af koraner og andre religiøse symboler. Det har intet andet formål end at provokere og skabe splittelse.

/ritzau/

  • Quran Protests Sweden Iran
    En demonstrant kaster et æg mod den svenske ambassade i Irans hovedstad, Teheran, hvor der fredag var demonstrationer mod afbrænding af Koranen i Stockholm. Efter fredagens afbrænding af en Koran i København er den danske ambassadør i Iran blevet indkaldt til samtale i landets udenrigsministerium. Foto: Vahid Salemi/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik