Jeg har lyst til at skrive lidt om dem, som bliver alene, fordi de mister en ægtefælle eller samlever. De bliver hurtigt "glemt". Man er ikke så interessant mere. Man oplever ikke rigtig noget, og der mangler den ene halvdel til børn og venner at tale med.
Man har en stor sorg at slås med, og man vil gerne tale om den, man har mistet, men man vil også gerne høre om familie og venner, men de har ikke lyst til at høre om det, som piner dem, der er blevet alene ved et dødsfald, og så går man alene i sin egen lille, tomme verden og bliver meget ensom, og de, som ikke har prøvet det, mener vel, at nu er der gået et år måske, så det må hun eller han da være kommet over. Men det er man slet ikke.
- Gå ud til noget, der er da så meget. Ja, men der skal kræfter og mod til at gå ud og blande sig med andre, og kommer man så endelig, så er de, som sidder der, så indlevede i hinanden, at de ikke får taget dig med ind. De taler til hinanden, og du sidder der bare.
Jeg skriver det her, fordi jeg "ved", at sådan er det, og ensomheden er enormt stor, og man kommer ingen vegne.
Gå hen til en, du ved er ensom, og se, om du kan hjælpe både vedkommende og dig selv. Der skal mod til, men prøv alligevel. Der kan måske blive et venskab, som bringer glæde i dit liv.
Det mener
Birgit Andersen
Søvej 99
4800 Nykøbing F.
Politik
De glemte
Annonce
Seneste nyt
-
Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker
-
Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt
-
Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer
-
Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde
-
Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud
-
Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning
-
Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned
-
Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente
-
Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej
Annonce