Annonce
Politik

EL ønsker sundhedsfaglig vurdering inden lempelser i kirker

Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, mener, at areal- og afstandskravene i kirker og trossamfund skal fjernes øjeblikkeligt. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix

Dansk Folkeparti og Venstre ønsker at fjerne de nuværende restriktioner i kirker og trossamfund.

Enhedslistens coronaordfører, Peder Hvelplund, er åben over for at se på, om afstands- og arealkravene i kirker og trossamfund skal lempes.

- Men det, der er helt afgørende, er, at vi får en sundhedsfaglig vurdering (fra Sundhedsstyrelsen red.) af det, fordi det afgørende er, at vi har nogenlunde ens regler i forhold til, når man er forsamlet indendørs. For risikoen for smittespredning er anderledes, end den er udendørs.

Det siger han, efter Venstre har foreslået at fjerne restriktionerne. Her mener partiets kirkeordfører, Louise Schack Elholm, at de nuværende areal- og afstandskrav ikke længere giver mening.

Dansk Folkepartis formand, Kristian Thulesen Dahl, er "fuldstændig enig" i, at restriktionerne i kirken skal ændres.

- Nu står vi i en situation, hvor de fleste andre restriktioner er ophævet, vi ser, at folk samles i forskellige sammenhænge, og vi har rigtig mange vaccinerede.

- Så er der ingen grund til at fastholde de her ret rigide regler, vi har for folkekirken.

Kirke- og kulturminister Joy Mogensen (S) siger i en skriftlig kommentar til Ritzau, at kirkerne må "lidt endnu leve med de generelle areal- og afstandskrav".

- Regeringen holder dog naturligvis øje med udviklingen med henblik på, at restriktionerne fjernes så hurtigt som muligt.

Ifølge de nuværende regler for kirker og trossamfund må der maksimalt tillades adgang for en person per fire kvadratmeter gulvareal.

Hvis deltagerne for det væsentligste sidder ned, må der være en person per to kvadratmeter gulvareal.

Fra 1. august lempes arealkravet i kirkerne, så der mindst skal være to kvadratmeter per person, uanset om man står op eller sidder ned.

Men DF ønsker altså at justere arealkravene nu.

- For hver eneste uge hvor vi lever med unødige strenge restriktioner, går det ud over nogle mennesker.

- Uanset om det er barnedåb, ægteskab, begravelse eller bisættelse, så er det jo nogle af de største ting, der sker i folks liv. Derfor skal man ikke opretholde restriktionerne i kirken et sekund længere, end det er højst nødvendigt, siger Kristian Thulesen Dahl (DF).

Han synes heller ikke, det er nødvendigt at vente på en sundhedsfaglig vurdering først, da antallet af indlæggelser er lave, og "mange mennesker" er vaccineret mod corona.

Enhedslisten coronaordfører, Peder Hvelplund, ser heller ingen grund til at have restriktioner længere, end det er "højst nødvendigt".

- Det afgørende er, at vi kommer i mål i forhold til at få færdigvaccineret den sidste del af befolkningen, og det er vi heldigvis godt på vej til, siger han.

Enhedslisten coronaordfører, Peder Hvelplund, ønsker en samlet sundhedsfaglig vurdering fra Sundhedsstyrelsen, inden man begynder at fremrykke på lempelser af restriktioner i kirke og trossamfund. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
  • Formand for Dansk Folkeparti, Kristian Thulesen Dahl, mener, at areal- og afstandskravene i kirker og trossamfund skal fjernes øjeblikkeligt. (Arkivfoto). Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
  • Enhedslisten coronaordfører, Peder Hvelplund, ønsker en samlet sundhedsfaglig vurdering fra Sundhedsstyrelsen, inden man begynder at fremrykke på lempelser af restriktioner i kirke og trossamfund. (Arkivfoto). Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Politik

Nu sker det: Fra i dag kan du brevstemme

Annonce
Annonce
Lokal nyt

Erkender skralde-brøler: Men borgerne hænger på regningen

Sport

Chok dagen efter semifinaleplads blev sikret: NFH skal have ny træner i 2025

Dølle

- Det er noget, der har rigtig, rigtig høj prioritet

112

Standset i Rødbyhavn: Hård straf til narkosmugler

Lolland

Utæt pakning stopper færge

112

Stoppet med tåregas i bilen

Politik

Dansk minister afbryder 1. maj-tale

Lolland

Henrik er ikke i tvivl: Den vil ødelægge vores by

Guldborgsund

Kampfly spottet over Falster: Her er forklaringen

Erhverv

Scandlines skifter ud i direktionen: Her er de nye navne

Sport

Langt fra dansk rampelys har Mike fra Maribo høstet store trofæer

Sport

Overrasket Kielstrup efter drama:  - For fanden da. Vi er i semifinalen

Lokal nyt

Melder tæt på udsolgt

Lolland

Trods store ændringer: Gode nyheder fra Dølle

Indland

Derfor hyler sirenerne i dag

Indland

Brand i skib i Køge: Nu kan borgere færdes frit

Annonce
Annonce
Sport

NFH i DM-semifinalen efter gigantisk drama

112

Skib i brand i Køge - sundhedsskadelig røg driver ind over byen

Indland

EasyPark får millionbøde: Oplyste ikke tilstrækkeligt om gebyr

Dølle

Husker du? Når damerne går fest-amok

Guldborgsund

Har ligget der i årtier: Nu skal den rives ned

Sport

Skæbnekamp for NFH: - Det vil være en kæmpe skuffelse

Lolland

Vestas udvider i Nakskov og søger ansatte