Annonce
Politik

Elbit-kommissorium: Sms'er skal indgå og ingen mundtlige vidner

Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har sendt et oplæg til et kommissorium til forsvarsordførerne. De skal tirsdag melde ind, om de kan nikke ja til det. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Forsvarsministeren har et oplæg til undersøgelse klar i Elbit-sag. Andre ministerier nævnes ikke.

Advokaterne skal have adgang til alle skriftlige dokumenter – herunder e-mails og sms’er, men til gengæld kan mundtlige vidner ikke afhøres.

Det fremgår af et udkast til et kommissorium for Elbit-undersøgelsen, som forsvarsordførerne har fået tilsendt af forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V), og som Ritzau har set.

Danmark aftalte våbenkøbet med Elbit i januar. Måneden forinden købet havde Elbit ifølge Altinget krævet fremtidige ordrer for at droppe et sagsanlæg i en gammel sag mod Danmark. Sagen endte i et forlig.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsvaret har afvist, at der skulle være nogen sammenhæng mellem et forlig indgået mellem Danmark og det israelske firma Elbit og det senere våbenkøb.

Men det bliver alligevel et centralt spørgsmål, som skal besvares af undersøgelsen, fremgår det.

Ordførerne skal tirsdag svare på, om de kan se sig selv i kommissoriet og dets indhold, og om de eventuelt har ændringsforslag. Der er altså tale om regeringens oplæg til den advokatundersøgelse, der skal pågå.

Kommissoriet lægger også op til at undersøge, hvorfor ikke alle potentielle leverandører af nyt artilleri blev kontaktet med henblik på at afgive et tilbud.

Dertil skal det undersøges, om de involverede myndigheder bevidst har givet Folketinget urigtige oplysninger om fristen for at købe artilleri fra Elbit.

Folketinget fik oplyst, at deadline var i januar. Den var retteligt i juni.

Advokaterne skal vurdere, om myndigheder og embedsmændene deri har begået fejl – og om der i så fald skal være et disciplinært eller ansættelsesretligt efterspil, står der:

- Advokatundersøgelsen skal desuden undersøge og redegøre for de faktiske omstændigheder vedrørende forsvarsministerens rolle i sagen.

- Advokatundersøgelsen skal ikke udtale sig om, hvorvidt forsvarsministeren har begået eventuelle fejl eller forsømmelser, da det tilkommer Folketinget at tage stilling til sådanne spørgsmål.

Det var nuværende økonomiminister, Jakob Ellemann-Jensen (V), der var forsvarsminister under forløbet.

En række partier har argumenteret for, at Statsministeriet og Udenrigsministeriets roller i sagen skal afdækkes.

Hverken Statsministeriet eller Udenrigsministeriet nævnes i kommissoriet. Til gengæld står der:

- Hvis advokaten som led i undersøgelsen vurderer, at materiale fra andre ministerier med videre kan være relevant, kan advokaten rette henvendelse til forsvarsministeren, som efter orientering af kredsen af partier, der støtter undersøgelsen, vil tage stilling til, om de øvrige ministerier skal anmodes om at udlevere materiale til brug for undersøgelsen.

Undersøgelsen ønskes afsluttet hurtigst muligt – og senest den 1. maj 2024, står der desuden.

/ritzau/

  • Forsvarsminister Troels Lund Poulsen holder pressemøde i Krudten Erhvervspark
    Forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) har sendt et oplæg til et kommissorium til forsvarsordførerne. De skal tirsdag melde ind, om de kan nikke ja til det. (Arkivfoto). Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik