Annonce
Politik

Ellemann og Troels Lund Poulsen bytter roller i regeringen

Jakob Ellemann-Jensen (V) skal fremover være økonomiminister i stedet for forsvarsminister. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Jakob Ellemann-Jensen vendte 1. august tilbage i jobbet efter at have været ukampdygtig i seks måneder.

Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen, og Troels Lund Poulsen (V) bytter roller i regeringen.

Ellemann-Jensen bliver økonomiminister, og han fortsætter som vicestatsminister, mens Lund Poulsen bliver forsvarsminister. Det oplyser Statsministeriet.

Rokaden sker, efter at Ellemann-Jensen netop er vendt tilbage i jobbet efter seks måneders fravær grundet stress. Mens Ellemann-Jensen var sygemeldt, var Lund Poulsen fungerende forsvarsminister.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var også med Lund Poulsen i spidsen, at der inden sommerferien blev forhandlet et nyt forsvarsforlig på plads.

1. august vendte Ellemann-Jensen tilbage i jobbet. Både han og partiet har udtrykt, at formanden er tilbage på 100 procent. Comebacket er ikke gået stille for sig.

Som det mest dramatiske har Ellemann-Jensen tidligere på måneden hjemsendt departementschefen i Forsvarsministeriet i forbindelse med sagen om køb af våben fra israelske Elbit. Den sag skal stadig undersøges yderligere.

Ellemann-Jensen har undskyldt sin egen rolle i sagen allerede.

- Det har været en kritisabel proces, sagde han blandt andet på et pressemøde 8. august.

- Nu har jeg modtaget en redegørelse både fra Forsvarsministeriet og Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse.

- Jeg må desværre konstatere, at Folketinget desværre har fået forkerte oplysninger. Det har jeg i dag undskyldt for, siger sagde Ellemann-Jensen.

Medlemmerne af Folketingets Finansudvalg fik i januar kun meget kort tid til at beslutte sig for, om de ville sige ja til et tilbud om indkøb af artillerikanoner fra den kontroversielle israelske våbenproducent Elbit Systems.

I virkeligheden havde tilbuddet fra Elbit en svarfrist helt frem til 30. juni, altså fem måneder senere, end Folketingets Finansudvalg fik at vide.

En anden graverende fejl i forløbet er, at Folketinget ikke blev orienteret om, at Forsvarets Materiel- og Indkøbsstyrelse ikke tog fornyet kontakt til alle potentielle leverandører af de våben, som endte med at koste omkring 1,7 milliarder kroner hos Elbit. Den franske leverandør Nexter Systems blev således ikke kontaktet.

Få dage efter pressemødet sagde Ellemann-Jensen på et doorstep, at han ikke længere havde tillid til departementschef Morten Bæk, efter der var fundet fejl i redegørelserne om Elbit-sagen. Derfor er Morten Bæk blevet fritaget for tjeneste.

Som Venstres formand skal Ellemann-Jensen i den kommende tid forklare baglandet, hvorfor Venstre er gået i regering med Socialdemokratiet og således gjorde Mette Frederiksen (S) til statsminister. Før valget gjorde Ellemann-Jensen det meget klart, at det aldrig ville ske.

/ritzau/

  • Ukraines præsidentpar ankommer til Folketinget
    Jakob Ellemann-Jensen (V) skal fremover være økonomiminister i stedet for forsvarsminister. Foto: Claus Bech/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik