Annonce
Politik

Enhedslisten får ny frontfigur i stedet for Villadsen

Mai Villadsen er fortid som politisk ordfører for Enhedslisten. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix


Enhedslisten præsenterer en ny politisk ordfører, som afløser Mai Villadsen på posten, erfarer Ritzau. Det sker på et pressemøde klokken 10.15.

Enhedslisten har hverken en formand eller politiske leder, og derfor er det partiets politiske ordfører, som eksempelvis er med ved partilederdebatter.

Villadsen stopper i Folketinget ved næste valg grundet partiets rotationsprincip. Da hun samtidig er gravid, var det ventet, at Enhedslisten skulle finde en ny politisk ordfører i år.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Siden 2009 har Enhedslisten haft en politisk ordfører. Og det har altid været en kvinde. Først var det Johanne Schmidt-Nielsen, dernæst var det Pernille Skipper, og siden 2021 har det været Mai Villadsen.

Finansordfører Pelle Dragsted (EL) er længe blevet anset som en potentiel arvtager for Villadsen som politisk ordfører. Tirsdag morgen har han på det sociale medie X, det tidligere Twitter, lagt et billede ud med sig selv og teksten:

- Spændende og vigtig dag for Enhedslisten i sigte.

Nyvalgte Pelle Dragsted trådte direkte ind i Enhedslistens ledelse i folketingsgruppen efter folketingsvalget sidste år.

Ved valget 1. november sidste år gik Enhedslisten tilbage fra 13 til 9 mandater.

Pelle Dragsted fik 14.129 personlige stemmer i Københavns Storkreds, en traditionel Enhedslisten-højborg, og han blev dermed partiets største stemmesluger ved valget.

Enhedslistens rotationsprincip gjorde i øvrigt, at Pelle Dragsted selv stoppede i Folketinget ved valget i 2019.

Han sad ganske vist kun i Folketinget i en enkelt valgperiode fra 2015 til 2019. Men forinden havde han i nogle år arbejdet for Enhedslisten som blandt andet politisk rådgiver. Han er i mange år blevet anset som chefstrateg i partiet.

Pelle Dragsted sad i kommunalbestyrelsen i Frederiksberg Kommune frem til folketingsvalget sidste år. Men Enhedslisten tillader ikke dobbeltmandater, så han stoppede i kommunalbestyrelsen. Det havde han allerede før seneste kommunalvalg meddelt, at han ville gøre, hvis han senere skulle blive valgt ind i Folketinget.

/ritzau/

  • Folkemødet 2023: Mai Villadsen
    Mai Villadsen er fortid som politisk ordfører for Enhedslisten. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik