Annonce
Politik

EU vil tjekke alt digitalt indhold for at bekæmpe børneporno

Et forslag for EU-Kommissionen vil gøre det muligt at påbyde digitale tjenester at scanne digitalt indhold for børneporno. En række danske interesseorganisationer, blandt andet Teleindustrien og IT-Politisk Forening, advarer mod forslaget og mener, at regeringen bør droppen støtten til det. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
EU-forslag vil gøre det muligt at scanne alle digitale beskeder. Det er "ude af proportioner", lyder kritik.

Et nyt forslag fra EU-Kommissionen, som vil gøre det muligt at påbyde digitale tjenester at scanne alt digitalt indhold for børneporno, er for vidtgående.

Sådan lyder det fra 12 interesseorganisationer, der i et brev til justitsminister Peter Hummelgaard (S) gør opmærksom på deres bekymring.

Forslaget vil betyde, at alle e-mail, tekstbeskeder, billeder og lydopkald kan blive tjekket - også på krypterede tjenester som Signal og Telegram.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Det er totalovervågning, som er helt ude af proportioner i et retssamfund, siger direktør for Teleindustrien Jakob Willer i en pressemeddelelse.

Et påbud til teleselskaberne vil ifølge direktøren betyde, at selskaberne skal aflytte "samtlige telefonsamtaler mellem helt almindelige danskere".

Formålet skulle være at identificere og indberette samtaler mellem børn og voksne, som man mistænker kan føre til seksuelle overgreb.

Jakob Willer understreger, at alle organisationer bag kritikken bakker op om at forhindre seksuel udnyttelse af børn.

Her er pressemeddelelse/brev til justitsministeren om kritikken

Men forslaget har så omfattende negative konsekvenser for almindelige menneskers mulighed for at kommunikere privat, at det bør skrottes, mener han.

Andreas Holbak Espersen, digitaliseringspolitisk chef i Dansk Industri (DI), tilslutter sig bekymringen.

- Vi er grundlæggende bekymrede for, at forslaget vil svække sikkerheden online og tilliden til digitale løsninger, siger han i en kommentar.

Også Ingeniørforeningen IDA hejser et advarselsflag.

- Den nye forordning er et voldsomt indgreb i meddelelseshemmeligheden, fordi man vil give adgang til at gå dybt ind i borgernes kommunikation, siger chefkonsulent Grit Munk.

Jesper Lund, der er formand for IT-Politisk Forening, mener, at forslaget - hvis det vedtages - kan blive en "glidebane" mod yderligere overvågning.

- Vi kan jo se, at Europol allerede har luftet idéen om, at overvågningen kan udvides til at omfatte andre kriminalitetsformer.

Her er Berlingskes artikel mandag om sagen

- Dermed er vi inde på den berømte glidebane, og det vil være meget vanskeligt at sige nej til politiet, når vi næste gang står i en alvorlig krise, siger han.

Den danske regering støtter som udgangspunkt forslaget, fremgår det af en artikel mandag i Berlingske.

- Tjenesteudbyderne skal tage ansvar for, at deres platforme ikke bliver brugt til seksuelt misbrug af børn, siger justitsminister Peter Hummelgaard til avisen.

Forslaget ventes ifølge Berlingske drøftet med henblik på endelig vedtagelse på et møde 19. oktober i Rådet for retlige og indre anliggender i EU.

/ritzau/

  • Unge snakker i mobiltelefon
    Et forslag for EU-Kommissionen vil gøre det muligt at påbyde digitale tjenester at scanne digitalt indhold for børneporno. En række danske interesseorganisationer, blandt andet Teleindustrien og IT-Politisk Forening, advarer mod forslaget og mener, at regeringen bør droppen støtten til det. (Arkivfoto). Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik