Færøske folketingsmedlemmer efter optrin: Vi taler dansk i salen

Man taler dansk i det danske Folketing.

Sådan lyder det fra de færøske folketingsmedlemmer, efter at debatten om at tale grønlandsk fra talerstolen er blusset op.

Anna Falkenberg er valgt for det færøske parti Sambandsflokkurin.

- Vi er i det danske Folketing. Vi taler dansk, fordi vi kan forstå hinanden på dansk. Det er det sprog, vi kan tale sammen på, siger hun.

Fredag valgte det grønlandske folketingsmedlem Aki-Matilda Høegh-Dam (Siumut) under en debat om rigsfællesskabet at tale grønlandsk fra talerstolen.

Hun svarede også kun på grønlandsk, når andre folketingsmedlemmer stillede hende spørgsmål.

De tilstedeværende kunne ikke forstå, hvad hun sagde.

Blandt andre SF's Karsten Hønge fik nok.

- Jeg vil ikke være statist i det, der foregår, bare fordi det skal bruges i grønlandske medier, sagde Karsten Hønge.

Efter debatten fredag fortalte Aki-Mathilda Høegh-Dam, at hun ville understrege, at ikke alle grønlændere forstår dansk.

- Det er et levn fra kolonitiden, at vi stadig kun taler dansk i salen. Hvis Danmark i virkeligheden var et rigsfællesskab, ville vi også kunne rumme hinandens sprog, sagde hun.

Anna Falkenberg mener ikke, at det er nødvendigt at tale færøsk i salen.

- Der er selvfølgelig nogen, der ville foretrække, at vi talte færøsk, men alle færinger kan forstå dansk. Så hvis pointen er, at alle skal kunne forstå det, ser jeg ikke det store behov for at tale færøsk, siger Anna Falkenberg.

Sjúrður Skaale, der er valgt for det færøske parti Javnaðarflokkurin, bakker op.

- Jeg ville ikke have noget imod at tale færøsk. Men vi taler jo færøsk i det færøske parlament, og jeg betragter Folketinget som Danmarks parlament - ikke rigsfællesskabets.

- Derfor taler jeg dansk. Det er sådan, det er, siger Sjúrður Skaale.

Aaja Chemnitz (Inuit Ataqatigiit) er det andet grønlandske folketingsmedlem. Hun bakker op om muligheden for at tale grønlandsk i salen.

- Men man må finde en praktisk løsning for det. Jeg er ikke helt enig i måden, det blev gjort på, for det gjorde jo, at debatten blev kortsluttet, og det var ærgerligt. Men formålet er jeg sådan set enig i, siger hun.

Det ligger Aaja Chemnitz mere på sinde at gøre en forskel for det stigende antal grønlændere, der kommer til Danmark og ikke kan dansk.

- Der er rigtig mange grønlandske borgere i Danmark, som slet ikke får tilbudt tolkning, selv om det står sort på hvidt i lovgivningen, at de har ret til det. Det, synes jeg, er et langt større problem.

Hun peger på, at grønlændere henvender sig til sundheds- og socialvæsenet og ikke får den hjælp, de har krav på. Det sker særligt i anbringelsessager.

- Så jeg vil hellere løfte fokus fra vores vilkår, fordi vi selv har valgt det her embede - også med de præmisser, der er. Vi er her for at varetage borgernes interesser, siger hun.

Der findes ingen nedskrevne regler for, hvilket sprog der skal tales i Folketingssalen.

Præsidiet, der er Folketingets ledelse, skal diskutere, hvad reglerne er for grønlandsk i salen, og om simultantolkning skal være en mulighed.

/ritzau/