Der bliver forsket i kvantecomputere over hele verden, og København er med helt fremme med oprettelsen af Natos nye kvantecenter Diana.
Teknologien kan muligvis være med til at løse klimakrisen, medicinske gennembrud, kryptering eller til militære mål.
Fredag besøgte Natos generalsekretær, Jens Stoltenberg, og statsminister Mette Frederiksen (S) centeret.
Læs mere her:
* En kvantecomputer er en slags supercomputer. Dens potentielle regnekraft rækker meget længere end en almindelig computer.
* Der findes kvantecomputere i dag, men de er stadig så små, at de endnu ikke kan bruges til de store matematiske beregninger. Men teknologien rykker sig.
* Den danske fysiker Niels Bohr bidrog med afgørende forskning til forståelsen af kvanteteori. Blandt andet med nobelprisvinderens atomteori fra 1913. Derfor lægger han navn til et institut i København, hvor kvantecenteret ligger.
* En almindelig computer har et elektrisk netværk, der består af mange transistorer. Hver enkelt kan være tændt eller slukket - ligesom en lyskontakt. Hvis man skriver på en computer, så tænder og slukker man transistorerne.
* En almindelig computer bruger bit, mens en kvantecomputer bruger kvantebit. En kvantebit har også to energiniveauer, ligesom tændt eller slukket. Men en kvantebit kan også være i en blandingstilstand, som kaldes superposition.
Det åbner for, at en kvantecomputer kan bruges til enormt store beregninger og simuleringer.
* Et kendt eksempel fra en børnebog går ud på, at en person skal finde ud af en labyrint. En almindelig computer vil skulle regne på én mulig udgang af gangen. En kvantecomputer kan regne på alle mulige udgange på én gang.
* Selvom teknologien endnu er under udvikling, så bliver den brugt i dag. Under coronapandemien havde den italienske fodboldliga brug for at vide, hvordan kampe bedst blev planlagt, så de forskellige hold kom i mindst mulig kontakt med hinanden for at undgå smitte.
* Kvantecomputere bliver langsomt større og større og får bedre regnekraft. Udfordringen er at sammensætte mange kvantebits, mens støjen holdes nede, for den forstyrrer udregningerne. Jo flere kvantebits jo mere støj er der. Det arbejder forskere ihærdigt på.
Kilder: Ritzau, DTU, TV2 Kosmopol.
/ritzau/