Annonce
Politik

FE skal undersøge læk af fortrolige oplysninger i fregatsag

Fregatten "Iver Huitfeldt" og besætning vendte torsdag retur til Korsør, hvor venner og familier tog imod. Foto: Tom Little/Reuters
Efter at sagen om fregatten "Iver Huitfeldt" er kommet frem, er forsvarschefen blevet hjemsendt.

Forsvarschef Flemming Lentfer er allerede hjemsendt, og måske kommer den såkaldte fregatsag til at få konsekvenser for flere personer i Forsvaret.

Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) skal i hvert fald undersøge læk af fortrolige oplysninger i fregatsagen, bekræfter Forsvarsministeriet til Ritzau.

Meldingen kommer, efter at Berlingske, B.T. og TV 2 tidligere torsdag skrev om det samme.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Sagen drejer sig om fregatten "Iver Huitfeldt", der netop er hjemvendt fra en mission i Det Røde Hav.

Forsvarsmediet Olfi kunne tirsdag fortælle, at fregatten oplevede systemsvigt og defekt ammunition under et droneangreb 9. marts.

Onsdag kunne TV 2 lække fra en redegørelse, som forsvarsminister Troels Lund Poulsen (V) havde bedt om fra Forsvarskommandoen.

I den frikendte Forsvarskommandoen sig selv i forhold til at have begået fejl i sagen. Den handler blandt andet om, hvorvidt forsvarsministeren blev informeret om problemerne på fregatten.

Troels Lund Poulsen har hele tiden fastholdt, at det er han ikke blevet, før Olfi bragte historien.

På et pressemøde onsdag aften kunne Troels Lund Poulsen så oplyse, at han havde modtaget endnu en redegørelse med nye oplysninger om sagen. Han lod det stå klart, at der er uenigheder mellem Forsvarskommandoen og ministeriet i forhold til forløbet. Ministeren afventer nu en endelig redegørelse, der ventes at komme i næste uge.

Det var på selvsamme pressemøde, at Troels Lund Poulsen meddelte, at forsvarschefen er blevet hjemsendt. Der venter nu Lentfer en personalesag, som kan føre til en egentlig fyring.

Troels Lund Poulsen gjorde det klart, at han har mistet tilliden til Lentfer. Men uden at begrunde yderligere. Tidligere torsdag har ministeren dog sagt, at det ikke kun handler om en enkelt sag, men at det er en samlet vurdering af forsvarschefen.

Militærjurist Kenneth Øhlenschlæger Buhl fra Forsvarsakademiet udtalte tidligere torsdag til Berlingske, at strafferammen for Forsvarets ansatte i yderste fald kan være op til 12 års fængsel for at lække fortrolige oplysninger.

Han vurderer dog, at den fulde strafferamme ikke kommer i spil i den aktuelle sag.

- Men er det folk, som er i tjeneste, kan det være fyringsårsag, sagde Kenneth Øhlenschlæger Buhl til Berlingske.

/ritzau/

  • The Danish naval frigate Iver Huitfeldt returns after a deployment to the Red Sea to its base in Korsor
    Fregatten "Iver Huitfeldt" og besætning vendte torsdag retur til Korsør, hvor venner og familier tog imod. Foto: Tom Little/Reuters
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde