Annonce
Politik

Findsens fremtid som spionchef er uvis efter droppet sag

Lars Findsen signerer sin bog "Spionchefen - Erindringer fra celle 18" i København i 2022. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
På tre år har Findsen været hjemsendt, renset, fængslet, løsladt, tiltalt og er nu fri. Fremtiden er uvist.

Det står hen i det uvisse, om den hjemsendte spionchef Lars Findsen igen kan indtage stillingen som chef for Forsvarets Efterretningstjeneste, FE.

På tre år har han skiftevis været hjemsendt, renset, fængslet, løsladt og tiltalt.

Men onsdag droppede anklagemyndigheden tiltalen efter en kendelse i Højesteret, som krævede delvist åbne døre, og at retsbøgerne blev udleveret.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Forsvarsministeriet vil indgå i dialog med Findsen, lyder det.

- Der skal nu være en dialog mellem departementet og Lars Findsen. Det er en personalesag, og derfor kan Forsvarsministeriet ikke kommentere det yderligere, skriver Forsvarsministeriet i et svar.

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra Lars Findsen.

Undervejs i sagen udgav han en meget omtalt bog og stiftede egen virksomhed for at holde foredrag om sin historie i, hvad der er blevet kaldt den største efterretningsskandale i årtier.

Siden sagen begyndte i 2020, har Lars Findsen været i offentlighedens søgelys og er blevet skygget, aflyttet i et år, er blevet fængslet og har fået delt dybt intime oplysninger om sit sexliv af Politiets Efterretningstjeneste.

Findsen har tidligere oplyst, at en tredjedel af hans løn fra tjenesten tilbageholdes, mens suspenderingen af ham står på.

Han vil med tilbagevirkende kraft få udbetalt den tilbageholdte løn, eftersom sagerne er afsluttet.

Anklagemyndigheden valgte at opgive sagerne på grund af frygten for læk af statshemmeligheder.

Dermed skal Findsens fremtid på plads ifølge Forsvarsministeriet.

- Den omstændighed, at straffesagen mod Lars Findsen ikke gennemføres, betyder, at straffesagen dermed er afsluttet, skriver Forsvarsministeriet.

Når eksempelvis departementschefer har været involveret i politiske sager og har forladt deres stillinger, bliver de typisk kommitteret i et andet ministerium, hvor de kan arbejde med mindre sager.

Men det er uvist, hvad Findsen skal.

Svend Larsen er fungerende chef for Forsvarets Efterretningstjeneste.

/ritzau/

  • Året i billeder 2022 - Indland, undefinedÅret i billeder 2022 - Indland
    Lars Findsen signerer sin bog "Spionchefen - Erindringer fra celle 18" i København i 2022. Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik