Annonce
Politik

Fødevareminister vil ændre erstatningssager for minkavlere

I november 2020 sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at regeringen havde besluttet, at samtlige 15 millioner mink skulle slås ned. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Minister vil ændre system for minkerstatning efter kritik af avleres mulige inhabilitet, skriver Zetland.

Fødevareminister Jacob Jensen (V) vil ændre den måde, minkavlere får erstatning på, efter at de blev tvunget til at aflive deres dyr.

Det oplyser han til mediet Zetland før et samråd om erstatningssagerne senere onsdag.

Udtalelsen kommer, efter at Zetland i en række historier har beskrevet, hvordan minkavlerne selv har indflydelse på andre avleres erstatningssager.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Jeg synes, det er vigtigt, at vi også fra det politiske miljø reagerer og siger: 'Hov, er der noget her i den måde, som de her mennesker bliver vurderet habile eller inhabile på, der skal justeres?', siger Jensen til Zetland.

Han nævner, at det blandt andet kan betyde, at man skal kigge på sammensætningen i de kommissioner, der afgør erstatningssagerne.

Lige nu er det sådan, at minkavlerne selv er med i de kommissioner, der afgør andre avleres erstatningssager.

Fødevareministeren vil samle de andre partier bag erstatningsaftalen til drøftelser af, hvad der skal ske med ordningen.

Læs artiklen fra Zetland her

Zetlands tidligere gennemgang af 27 afgørelser viste, at minkavlerne udgør den største faggruppe i de kommissioner, der har til opgave at afgøre, hvilken erstatning minkavlere skal have.

På den baggrund blev Jensen kaldt i samråd om sagen.

Ses der bort fra de uafhængige formænd, er syv ud af ti kommissionsmedlemmer ifølge Zetland indstillet af enten minkbranchen eller Landbrug & Fødevarer. Heriblandt er en række minkavlere, som selv venter på, at deres egne erstatningssager afgøres.

I november 2020 sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at regeringen havde besluttet, at samtlige 15 millioner mink skulle slås ned. Det var på grund af frygten og risikoen for en muteret coronavirus.

Landets minkavlere, der mistede deres besætninger under coronaepidemien, kan ifølge en politisk aftale få erstatning for deres tab.

/ritzau/

  • Minkavl er igen lovligt - de første avlsdyr ankommer
    I november 2020 sagde statsminister Mette Frederiksen (S) på et pressemøde, at regeringen havde besluttet, at samtlige 15 millioner mink skulle slås ned. Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Skeptisk overfor nyt rådhus: Frygter flere sygemeldinger

Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt