Folketinget står fast: Her skal ikke spares

Og sådan bliver det ved med at være, har Folketingets Præsidium nu slået fast. Det skriver netavisen Altinget.

- Folketingets økonomi er væsentligt mere overskuelig end statens og kommunernes, og Folketinget har andre, gode værktøjer til at skabe effektiviseringer og omprioriteringer. Folketinget har derfor ikke samme styringsmæssige behov for at bruge omprioriteringsbidrag til at facilitere forandringer i institutionernes virke, skriver Folketingets formand, Pia Kjærsgaard (DF), i et skriftlig svar til Altinget og tilføjer:

- På den baggrund har Præsidiet enstemmigt besluttet ikke at indføre et omprioriteringsbidrag.

Hun peger desuden på, at Folketingets administration på sine driftsbevillinger i perioden 2008-2018 samlet set har gennemført effektiviseringer til en værdi af mere end ti procent af bevillingsrammen.

Kommunerne, regionerne og staten er alle omfattet af omprioriteringsbidraget. Særligt kommunernes omprioritering, der svarer til 2,4 milliarder kroner, har været omdiskuteret.

Helsingørs borgmester Benedikte Kiær (K) mener, at Præsidiet skulle have truffet en anden beslutning.

- Det havde været et godt signal, hvis man også havde taget omprioriteringsbidraget på sig i Folketinget og sagt 'Okay, I skal finde en procent af budgettet ude i kommunerne og andre steder, nu gør vi det også', siger hun til Altinget.

Folketingets driftsbudget for 2016 er på 684 millioner kroner, så hvis Folketinget skulle omprioritere en procent ville det svare til knap syv millioner kroner, hvilket er mindre end sparekravet til kommunerne.

Men forskellen på kommunerne og Folketingets budgetter har ingen betydning, mener Benedikte Kiær:

- Regeringen gør det til et spørgsmål om at forvalte skatteborgernes kroner bedst muligt. Og skatteborgerne betaler også Folketinget, så det burde gælde alt, hvad skatteborgernes kroner går til. Ellers er det lidt hult, når man siger, at det er et spørgsmål om at bruge skatteborgernes kroner godt nok," siger hun.