Forbud mod bønnekald er uforeneligt med Grundloven

Det vil "ikke være foreneligt" med Grundloven eller Den Europæiske Menneskerettighedskonvention at indføre et forbud specifikt mod muslimsk bønnekald.

Det skriver udlændinge- og integrationsminister Mattias Tesfaye (S) i et folketingssvar.

- Et forbud, der alene retter sig mod bønnekald fra muslimske trossamfund i Danmark, vil ikke være foreneligt med diskriminationsforbuddene i Grundlovens paragraf 70 og Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 14, skriver ministeriet i svaret.

Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige har begge ønsket, at der kom et forbud mod muslimske bønnekald.

Kravet kom med fornyet styrke, da en video under coronanedlukningen viste, hvordan der blev kaldt til bøn i Gellerup i Aarhus.

For nuværende skal der gives tilladelse af kommunen til at lave bønnekald. Der var efterfølgende tvivl om, hvordan en sådan var givet.

Mattias Tesfaye skriver i svaret, at han ikke mener, at det eksempel er nok til, at der bør lovgives.

- Regeringen har generelt ikke noget problem med, at borgere signalerer tilknytning til en bestemt religion.

- Samtidig mener jeg, at den slags bønnekald, vi har set i Aarhus under Covid-19, er voldsomt og anmassende for de borgere, der bor i nærheden, som skal høre på det, skriver ministeren dog.

Han skriver desuden, at det er uafklaret, om der kan indføres et generelt forbud mod bønnekald inden for rammerne fra Grundloven og de internationale konventioner.

Dansk Folkepartis Marie Krarup har spurgt, om et generelt forbud vil kunne tolkes sådan, at kristne kirkeklokker ikke er undtaget.

- Mit ministerium vil dog med hjælp fra Udenrigsministeriet undersøge, om der er indført lovgivning om bønnekald i andre europæiske lande, idet en sådan undersøgelse vurderes nyttig i forhold til nærmere overvejelser om behovet for lignende lovgivning herhjemme, skriver Mattias Tesfaye.