Annonce
Politik

Forhandlinger om første klimamål fortsætter efter ferien

Regeringen vil have mere biobrændstof i tanken på landets biler for at komme over stregen til 2025-klimamålet. Men en aftale er ikke lukket endnu. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix

Klimaministeriet oplyser, at politiske drøftelser om øget brug af biobrændstof fortsætter efter sommerferien.

Der var i forvejen kort tid til at indfri Danmarks første klimamål.

Nu ser det ud til, at politikerne får ekstra travlt med at få tiltag på plads, der i Danmark sænker udledningen af drivhusgasser til atmosfæren.

De politiske drøftelser om vejen til at nå 2025-målet fortsætter nemlig efter sommerferien. Det oplyser Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Det var ellers forventningen, at en aftale ville falde på plads inden ferien.

I 2025 skal drivhusgasudledningen være 50-54 procent lavere end i 1990. Men faktisk tæller vores udledning med i regnestykket før det år.

Rent teknisk opgøres målet i forhold til et gennemsnit for 2024-2026. Dermed er der kun et halvt år til, at vores udledningerne tæller med.

Regeringen spillede i april ud med, at den sidste del af vejen skal være at øge iblandingen af biobrændstoffer - det såkaldte fortræningskrav.

Det er dog blevet mødt af kritik fra forskere, grønne stemmer og politikere.

Kritikken går på, at biobrændstoffer baseres på fødevarer. Når de bruges som brændstof, skal der produceres mere til spiselige formål andre steder.

Det øger arealanvendelsen i landbruget og dermed udledningerne herfra, mens det kan skabe knaphed på fødevareressourcerne globalt.

Den kritik rejses også, selv om såkaldte anden generations biobrændstoffer benytter affaldsprodukter fra fødevareproduktionen.

Spørger man rådgiverne i Klimarådet, er vi aktuelt ikke på vej mod at nå 2025-målet. Rådet gennemgik for nylig Energistyrelsens tal.

Ifølge styrelsens tal mangler der politiske aftaler om reduktioner på 0,6 millioner ton CO2-ækvivalenter for at nå den nedre grænse af målet.

Det er en fælles enhed for de forskellige drivhusgasser som CO2 og metan.

Men rådet kom frem til, at der med god sandsynlighed mangler reduktioner på over 2 millioner ton - over 4 procent af Danmarks udledning i 2021.

2025-målet er et skridt på vejen til, at vi i Danmark i 2030 har reduceret udledningen af drivhusgasser med 70 procent i forhold til i 1990.

/ritzau/

  • Tankning af bil
    Regeringen vil have mere biobrændstof i tanken på landets biler for at komme over stregen til 2025-klimamålet. Men en aftale er ikke lukket endnu. (Arkivfoto). Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde