Annonce
Politik

Forsker: Foghs demokratimøde falder i dårlig jord i Kina

Anders Fogh Rasmussen afviser, at deltagerne er valgt for at provokere Kina. Men han lægger ikke skjul på, at det skal sende et signal om, "hvor skabet skal stå". (Arkivfoto). Foto: Andreas Gebert/Reuters

Kina-kritikere deltager på en konference arrangeret af Anders Fogh. Det bliver bemærket i Kina, siger forsker.

Torsdag indledes en stor demokratikonference, som tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen står bag.

En række fremtrædende politikere og erhvervsfolk deltager på mødet, som har til formål at styrke verdens demokratier.

Blandt de deltagende er blandt andre Kina-kritikere som Taiwans præsident, Tsai Ing-wen, og Hongkong-aktivisten Joshua Wong.

Og det går ikke ubemærket hen i Kina. Det påpeger Andreas Bøje Forsby, som er forsker på Nordisk Institut for Asienstudier ved Københavns Universitet.

- Enhver form for dagsorden, som handler om at give Taiwans præsident eller Hongkong-aktivister talerør på den internationale scene, er noget, som Kina ikke bryder sig om.

- Så det er noget, de vil forholde sig kritisk til. Og noget, som de formentlig vil rette henvendelse til danske myndigheder om for at sende et signal om, at det ikke falder i god jord hos de kinesiske myndigheder, siger han.

Ifølge Andreas Bøje Forsby er Hongkongs og Taiwans status meget ømtålelige emner set fra kinesisk perspektiv. Det er en "kerneinteresse" for Kina at understrege, at Hongkong og Taiwan er en del af den kinesiske folkerepublik.

Mødet foregår torsdag og fredag. De to foregående år har konferencen fundet sted i København. Men på grund af coronasituationen foregår den i år virtuelt.

Det er organisationen The Alliance of Democracies Foundation, som i 2017 blev grundlagt af Anders Fogh Rasmussen, som står bag konferencen.

Anders Fogh Rasmussen afviser, at deltagerne er valgt for at provokere Kina. Men han lægger ikke skjul på, at det skal sende et signal om, "hvor skabet skal stå".

Arrangementet vil formentlig ikke få konsekvenser for Danmark, selv om det er en fremtrædende dansk profil, som er arrangør, og at det skulle have fundet sted i Danmark. Det vurderer Andreas Bøje Forsby.

- Det her er jo ikke en konference, der på nogen måder er arrangeret af den danske regering. Anders Fogh Rasmussen har selvfølgelig en fortid som dansk statsminister.

- Men det, han foretager sig, er inden for rammerne af hans private organisation. Derfor ville det ikke give mening, ej heller set fra kinesisk perspektiv, hvis man forsøgte at straffe den danske regering, siger han.

Deltagerne på konferencen er topnavne inden for primært politik og erhvervsliv.

Heriblandt er USA's udenrigsminister, Mike Pompeo, næstformand i EU-Kommissionen Vera Jourová og de tidligere udenrigsministre i USA Madeleine Albright og John Kerry.

  • Anders Fogh Rasmussen afviser, at deltagerne er valgt for at provokere Kina. Men han lægger ikke skjul på, at det skal sende et signal om, "hvor skabet skal stå". (Arkivfoto). Foto: Andreas Gebert/Reuters
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde