Sneskovl, affaldsposer og havehandsker.
Det er det udstyr, regeringen vil have de langtidsledige til at bevæbne sig med, hvis de vil have adgang til den nye, midlertidige ydelse, som regeringen har foreslået.
Men denne type arbejdsopgaver kommer ikke til at give de langtidsledige bedre mulighed for at finde permanent beskæftigelse, vurderer arbejdsmarkedsforsker Henrik Lindegaard Andersen fra Kora, kommunernes og regionernes analyseinstitut.
- Nyttejob kan have en relevans, når vi snakker om unge ledige, som har brug for en lektion i, hvordan det danske velfærdssystem fungerer.
- Men når du har fat i langtidsledige, er jeg bekymret for, at man sætter dem i gang med noget, de ikke kan bruge til noget på arbejdsmarkedet, siger han.
Nyttejob kendes allerede fra kontanthjælpssystemet, hvor ledige skal arbejde for deres understøttelse.
Jobbene må dog ikke tage arbejdsopgaver fra beskæftigede og er blevet eksemplificeret med opgaver som gadefejning, sneskovling og indsamling af affald.
Forskeren understreger, at det er begrænset, hvad man ved om effekten af nyttejob.
Et lignende initiativ i Tyskland har dog vist, at de simple job ikke gavner de lediges muligheder for regulær beskæftigelse.
Erfaringerne fra nyttejob til kontanthjælpsmodtagere er, at en del af de ledige fravælger ydelsen, men at de siden vender tilbage til systemet uden at have fundet arbejde i mellemtiden.
Samtidig er det dog svært at pege på andre værktøjer, som kan løse problemet.
- Det eneste, vi ved har en effekt på at få folk i beskæftigelse, er job med løntilskud, vejledning og opkvalificering.
- Men det har den her gruppe højest sandsynligt prøvet, når de har været i systemet så længe, påpeger Henrik Lindegaard Andersen.
/ritzau/