Annonce
Politik

Godhavnsdreng om undskyldning efter 14 år: Gør kæmpe indtryk

Poul-Erik Rasmussen står i spidsen for Landsforeningen Godhavnsdrengene, som i årevis har kæmpet for en undskyldning. De har også krævet erstatning i retten, men det blev afvist af både byret og landsret. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix

Poul-Erik Rasmussen boede på Godhavn som barn. For ham gør det kæmpe indtryk, at Mette F. lover undskyldning.

Da Mette Frederiksen fredag holdt tale på Folkemødet på Bornholm fulgte Poul-Erik Rasmussen med på tv.

I talen annoncerede den socialdemokratiske formand, at hun som statsminister vil give en officiel undskyldning til Godhavnsdrengene.

En undskyldning, som Poul-Erik Rasmussen har kæmpet for i 14 år.

- Jeg kan ikke sidde stille, efter at jeg så hendes tale på Folkemødet, siger han.

- Vi har kæmpet nu i 14 år, og i de seneste par år har vi blandt andet haft Mette Frederiksen med os. Hun lovede på et tidligere tidspunkt, at hun ville give en undskyldning - ikke kun til os, men til alle, der blev glemt af systemet i anbringelsesårene.

- Vi har hele tiden troet på det. Men der er hundrede gange flere, som ikke har troet på det og givet op. Men i dag fik det prikken over i'et. Det var næsten som at få undskyldningen, så det gjorde et kæmpe indtryk, siger han.

Poul-Erik Rasmussen boede på Godhavn i perioden fra 1962 til 1965.

I 2011 slog den uvildige undersøgelse "Godhavnsrapporten" fast, at drengene blev udsat for en række overgreb, herunder systematiske tæsk, lussinger, seksuelle overgreb og medicinske forsøg.

- Der skete grufulde ting - både medicinske forsøg og deciderede pædofile voldtægter. Men det værste var, at man ikke kunne betro sig til nogen. Man kunne ikke søge trøst nogle steder. For så var man bare en tøsedreng, og så fik man bare flere tæsk.

- Fra starten fik jeg selv at vide, at jeg ikke var noget og aldrig ville blive til noget, siger han og tilføjer:

- Det er alt det der, som staten burde have holdt øje med, når de tog os væk fra vores forældre. Det er ene og alene det, som vi har søgt en undskyldning for, siger Poul-Erik Rasmussen.

Over for DR åbner Mette Frederiksen for en diskussion om erstatning til drengene.

For Poul-Erik Rasmussen er erstatning dog ikke vigtigt, fortæller han. Han vil ikke selv bruge undskyldningen til at søge støtte, men det vil andre.

- Jeg ved, at der er rigtigt mange, som vil søge erstatning. Det bliver sikkert som normal procedure vil domstolene. Det vil vi selvfølgelig også støtte, fordi jeg mener, at de har krav på det, siger han.

Også Peer Balken, der blev anbragt på Godhavn som barn, glæder sig over, at undskyldningen ser ud til at være tæt på.

- For mig personligt vil det betyde en form for fred i sjælen, siger han.

Han er heller ikke interesseret i erstatning. Får han alligevel erstatning, vil han give pengene til de børnehjem, som han har boet på, og som stadig eksisterer i dag.

  • Landsret bremser Godhavnsdrenges kamp for undskyldning
    Poul-Erik Rasmussen står i spidsen for Landsforeningen Godhavnsdrengene, som i årevis har kæmpet for en undskyldning. De har også krævet erstatning i retten, men det blev afvist af både byret og landsret. (Arkivfoto). Foto: Thomas Lekfeldt/Ritzau Scanpix
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster