Annonce
Politik

Granskningsudvalg igangsætter forundersøgelse i Samsam-sag

Sagen om Ahmed Samsam, der blev dømt for at støtte Islamisk Stat, skal undersøges, har udvalg besluttet.

Folketingets Granskningsudvalg har besluttet, at der skal laves en forundersøgelse i sagen om Ahmed Samsam, der blev dømt i Spanien for at støtte Islamisk Stat.

Det står klart efter et møde i udvalget fredag, oplyser Granskningsudvalgets nyvalgte formand, Ole Birk Olesen (LA).

- Et stort mindretal, det vil sige alle partier, som ikke er i regering, ønsker at gå videre med en forundersøgelse af Samsam-sagen, siger han.

Artiklen fortsætter efter annoncen

- Vi vil nu mødes i den kommende uge i det mindretal og fastlægge, hvilke spørgsmål og forløb, vi mener der mest ideelt skal gennemføres.

- Så vil vi mødes hele Granskningsudvalget på torsdag og tale om den proces, og se hvor stor opbakning, der er til den, siger Ole Birk Olesen.

Udvalgets nyvalgte næstformand, Christian Rabjerg Madsen (S), stemte ikke for en forundersøgelse på fredagens møde.

Han mener, "at det er afgørende, at hvis vi skal have efterretningstjenester, der skal passe på os, så skal vi passe godt på vores efterretningstjenester".

- Med det menes, at der er forhold, som vedrører efterretningstjenesterne, der ikke kan lægges offentligt frem af hensyn til tjenesternes arbejde med at passe godt på danskernes sikkerhed og tryghed, siger han.

Alle tre partier i SVM-regeringen er imod at lave forundersøgelsen, men der var tilstrækkeligt med partier og mandater, der ønskede en forundersøgelse, så nu bliver den sat i gang.

Det kræver 60 mandater i Folketinget at sætte gang i det særlige kontrolværktøj, som blev oprettet i kølvandet på Minksagen.

De ni partier i oppositionen har 85 mandater, og det var allerede inden mødet tydeligt, at der ville være opbakning til forundersøgelsen.

Før folketingsvalget 1. november sidste år var et bredt flertal i Folketinget åben for at få undersøgt Samsam-sagen.

Men regeringspartierne mener ikke længere, at der er anledning til at undersøge, om Ahmed Samsam har arbejdet som dansk agent.

Ahmed Samsam har fastholdt, at han på sine rejser til Syrien arbejdede for de danske efterretningstjenester.

Hverken Politiets Efterretningstjeneste eller Forsvarets Efterretningstjeneste har ønsket at udtale sig i sagen.

Ahmed Samsam blev idømt otte års fængsel i Spanien. Dommen blev senere ændret til seks års fængsel, som han i øjeblikket afsoner i Enner Mark Fængsel, der ligger ved Horsens.

Det er Granskningsudvalget selv, der gennemfører forundersøgelsen. Det sker ved hjælp af skriftlige spørgsmål til ministre og samrådsspørgsmål.

Selv med en forundersøgelse skal der dog stadig efterfølgende være et flertal i Folketinget, før en såkaldt granskningskommission kan blive til virkelighed.

Det flertal er der først, hvis regeringen ændrer holdning, da regeringen sidder på 89 af Folketingets mandater.

/ritzau/

Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Annonce
Annonce
Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Boksning

18-årige Cecilie overbeviste

Sport

NFH gjorde det fandme!!!!!! Leverede miraklet og er i DM-finalen

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde

Lokal nyt

Efter lønfusk for millioner: Bemærkelsesværdig ændring møder kritik