Henriksen går efter formandspost i DF: Det bliver svært

I mange uger har Martin Henriksen antydet det, og kommentatorer har behandlet det som et faktum:

Den tidligere udlændingeordfører i Dansk Folkeparti er kandidat til posten som formand. Det bekræfter Martin Henriksen, som sidder i kommunalbestyrelsen i Stevns Kommune, lørdag.

- Jeg har ventet så længe af hensyn til Inger Støjberg og den sag, der har været. For vi ved, at rigtig mange DF'ere gerne ville afvente, hvad der skete, og det kan jeg sagtens forstå, siger Henriksen.

Med Henriksen er der foreløbig fire kandidater til formandsvalget 23. januar. Fristen for at melde et kandidatur er 7. januar.

Morten Messerschmidt har trods en byretsdom i efteråret for EU-svig og dokumentfalsk foreløbig været nævnt som klar favorit til at overtage formandsjobbet fra afgående formand Kristian Thulesen Dahl.

På grund af muligheden for at Messerschmidt i lighed med Støjberg kan blive erklæret uværdig til Folketinget, når landsretten næste år tager stilling til hans sag, stiller han op sammen med europaparlamentariker Peter Kofod.

- De har ført en meget effektiv kampagne, så det bliver helt sikkert svært, siger Henriksen.

- Men jeg tror på, at jeg har en chance, og jeg tror på, at jeg har nogle bud på, hvordan partiet kommer videre, siger han.

Partiet skal ifølge Martin Henriksen igen have tre-fire mærkesager, som folk kender, så de har en klar fornemmelse af, hvor partiet står.

Og så skal Dansk Folkeparti igen tage teten på det udlændingepolitiske område, hvis medlemmerne af partiet vælger Henriksen.

- Vi har accepteret, at andre er løbet med den udlændingepolitiske dagsorden, uden at vi har forsøgt at tilbageerobre den. Der er nogle fejl, som man skal rette op på.

Martin Henriksen har en anden tilgang til skattespørgsmål end Messerschmidt, som har givet udtryk for, at en højere topskattegrænse ikke er hellig for ham. Det har det ellers været for partiet.

- Det er ikke lige det, der står allerøverst på min liste. Jeg synes, at DF skal være et parti, som også taler om skattelettelser. Men jeg ser så hellere, at man giver det til almindelige lønmodtagere, siger han.

Han understreger, at Dansk Folkeparti skal være et parti i den borgerlige lejr. Han kalder det også et nationalkonservativt arbejderparti.

- Dansk Folkeparti skal gå tilbage til at være et protestparti. Det udelukker ikke, at man indgår aftaler på forskellige områder. Det kan man godt gøre.

Martin Henriksen nævner, at partiet skal kunne råbe højt, hvis der eksempelvis er problemer i et boligområde.

SPØRGSMÅL: Når du siger protestparti, betyder det så, at DF - om muligt - ikke skal søge at gå i regering efter et valg?

- Dansk Folkeparti skal være klar til at gå i regering, selvfølgelig skal Dansk Folkeparti være det. Men det kommer an på, hvilket grundlag der ligger. Vi skal ikke bare agere støtteparti, siger han.

SPØRGSMÅL: Kan man både være protestparti og kandidere til at gå i regering?

- Det mener jeg godt, at man kan, siger Martin Henriksen.

Dansk Folkeparti står i meningsmålinger til et markant fald i vælgeropbakning sammenlignet med folketingsvalget i 2019. Partiet gik tilbage over hele landet ved kommunalvalget i november.