Annonce
Politik

Josephine Fock vil lede Alternativet: Vi er i krise lige nu

Fra venstre ses Rasmus Nordqvist, Josephine Fock og Theresa Scavenius, der alle tre er favoritter til at blive formand for Alternativet. Foto: Asger Ladefoged, Thomas Lekfeldt og Andreas Merrald/Free

Der er stor uenighed blandt dem, der vil lede Alternativet, viser rundspørge. Fock mener, de er i krise.

Alternativets medlemmer skal lørdag vælge partiets nye leder, efter at partistifter Uffe Elbæk har trukket sig.

Der er dog stor uenighed om linjen blandt de tre, der er favorit til at tage over efter ham. Mandag indledes en række møder, hvor de seks kandidater skal redegøre for, hvordan de vil genrejse partiet.

Josephine Fock, der sad i Folketinget for partiet i sidste periode, er en af favoritterne. Hun konstaterer, at der er færre medlemmer, og at partiet mistede fire mandater ved valget.

- Vi er i krise, fordi vi er så tæt på spærregrænsen. Jeg er meget bekymret for, hvordan det vil gå for os. Derfor skal vi tilbage til substansen i vores politik og sørge for at være to skridt foran de andre i den grønne omstilling, siger hun.

Hun mener også, det var en fejl at opstille Uffe Elbæk som statsministerkandidat, fordi partiet ikke blev tungen på vægtskålen, da Socialdemokratiet har flertal med andre partier uden Alternativet.

Begge dele afviser Nordqvist, som er den eneste af de seks, der sidder i Folketinget.

- Vi fik et rigtig dårligt valgresultat, men vi prøver at se, hvordan vi kan komme videre. Klimapolitisk Forum har valgt klare sigtelinjer for os, vi har forhandlet en rigtig god og solid klimalov hjem, er med i finanslovforliget med tydelige resultater, og meningsmålingerne er begyndt at gå den anden vej, siger Nordqvist.

Han ser det som en fordel, at han var med fra starten og har parlamentarisk erfaring.

- Selvfølgelig er jeg tæt på Uffe Elbæk, vi startede partiet sammen med flere andre. Der, hvor jeg ser en tydelig forskel, er, at vi skal stå tydeligere for vælgerne som det grønne valg, siger Rasmus Nordqvist.

Han definerer ikke klart, om partiet fortsat, som under Elbæk, skal tilhøre sin egen grønne blok.

Nordqvist og Fock begge mener, at det var en god idé at gå med i aftalerne om finansloven og klimaloven, der skal sætte de overordnede rammer for en handlingsplan, som regeringen endnu ikke har indkaldt til forhandlinger til.

Theresa Scavenius, der også vil være leder, mener, at det var forkert at gå med i aftalerne.

- Det politiske indhold er langt fra det, der er behov for med henblik på at matche de problemer, vi har i forhold til klimaforandringerne.

- Derfor bør Alternativet ikke sætte sine stemmer bag en finanslov og en klimalov, som sælger sig som historiske. Men når man kigger på indholdet, kan man ret hurtigt pille dem fra hinanden, siger hun.

  • Alternativets formandskandidater
    Fra venstre ses Rasmus Nordqvist, Josephine Fock og Theresa Scavenius, der alle tre er favoritter til at blive formand for Alternativet. Foto: Asger Ladefoged, Thomas Lekfeldt og Andreas Merrald/Free
Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Sport

NFH taber til Team Esbjergs reserver

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster