Annonce
Politik

Klokken 2-reglen er god nok

Af Bjarne Pilborg SSP-konsulent Aarslewsgade 5 4800 Nykøbing F.

Efter at have læst artiklen af 15. maj 2008 vedrørende kl. 2-reglen i nattelivet (den om, at unge under 18 år ikke må befinde sig på diskoteker i Guldborgsund Kommune efter kl. 2.00), vil jeg gerne give min mening til kende. Jeg er en stor tilhænger af kl. 2-reglen.

Reglen blev indført i et forsøg på at fjerne de unge under 18 år fra de farlige timer sidst på natten. Det er her fornuften for længst er forsvundet i alkohol-/evt. narkotågerne, også fra publikummet, som er ældre end 18 år.

Det er på disse tidspunkter, det ville være hensigtsmæssigt, at unge, som måske ikke endnu er blevet gode til at vurdere og erkende de farer, som nattelivet byder, er kommet hjem. Farerne i nattelivet kan bl.a. være vold, tilbud om stoffer samt ufrivillig sex.

Jeg er sikker på, at reglen også er ment som et signal til de unges forældre, om at kl. 2.00 er et fornuftigt tidspunkt at komme hjem på, når man er under 18 år. Når man er 16 eller 17 år, er det efter min overbevisning ikke fornuftigt for nogen parter at være på diskotek eller værtshus til kl. 6 om morgenen.

Når Peter Marquardsen i artiklen beretter om problemer, fordi de unge er vrede over at skulle ud kl. 2, er det en helt naturlig reaktion. Det er nemlig kun takket være en ekstra politiindsats (efterfulgt af bøder til restauratør), som finder sted for tiden, at de unge under 18 år pludselig skal ud. De unge har vænnet sig til at blive på stedet efter kl. 2 på trods af forbuddet.

Jeg er overbevist om, at det kun vil være en overgangsperiode. Unge tilpasser sig hurtigt ændringer og vil komme tidligere i byen, men de vil selvfølgelig altid forsøge at afprøve grænser. Det hører med til det at være teenager/ung. Derfor skal vi være de fornuftige voksne, som gradvist og under trygge former vænner de unge til at være ude på egen hånd. Forældre skal tænke over, at det er et diskoteks-/værtshusmiljø og ikke et uskyldigt sodavandsdiskotek, man lader sine børn færdes i.

Allerhelst så jeg, at man helt kunne adskille de unge under 18 år fra diskotekerne/værtshusene og i stedet holde store fester uden alkohol uden medvirken af restaurationsbranchen. Lige nu er "The Plaze" det eneste sted, hvor unge under 18 år må komme ind. Det vil i starten give problemer, men kun indtil de næste årgange vokser op. Disse bliver vant til ikke at drikke alkohol til festerne. Dette er erfaringen fra andre steder i landet.

Peter Marquardsen siger, at diskoteket ikke længere kan give overskud og må lukke, fordi de 16- og 17-årige ikke må blive på diskoteket efter kl. 2. Jeg vil mene, at han skulle have baseret sin indtjening på dem over 18 år. Udskænkning af alkohol til unge under 18 år er ikke tilladt, og indgangsbilletten har de unge jo betalt. Det er vel begrænset med sodavand, de unge under 18 år køber efter kl. 2?

At både den tidligere indehaver Bjarne Nielsen og nu Peter Marquardsen har måttet lukke pga. manglende baseret indtægt fra unge under 18 år efter kl. 2, kan ikke hos mig frembringe de store tårer. Til Bjarne Nielsens debatindlæg på samme side vil jeg bemærke, at det selvfølgelig ikke er retfærdigt, hvis de unge under 18 år kan være i byen hele natten på Marielyst. Her gælder de samme regler. At de unge under 18 år ligefrem drager til Vordingborg, Maribo eller Nakskov har jeg ikke hørt før. Tværtimod har diskotek "The Plaze" gennem de sidste år tiltrukket unge fra hele Lolland-Falster og det meste af Sjælland.

Dette har til tider givet problemer med grupper i gadebilledet (læs hærværk og vold). Vicepolitiinspektør Niels Denny Sørensen udtaler i artiklen, at man gerne vil fastholde reglen og endda forsøge at indføre kl. 2-reglen i resten af Sydsjælland og Lolland-Falsters politikreds. Jeg synes dette er særdeles fremsynet og helt i tråd med Folketinget og samfundets signaler om at udskyde alkoholdebutten og dermed komme væk fra Danmarks kedelige Europa-rekord i druk blandt unge.

Hvis bevillingsnævnet i uge 22 skulle beslutte at ændre reglen, vil det inden for arbejdet med et trygt natteliv samt med unge og alkohol være et tilbageskridt.




Annonce
Annonce
Annonce
Lolland

Cykelkometen Nicklas triumferer: - Det her er sindssygt

Refa

Skralde-undren: Hvornår får jeg de nye poser?

Rødby

Politiet på pletten: Snorksov i varerummet

Guldborgsund

Salam kaster sig ind i kampen: - Det investerer i folkedrabet

Lolland-Falster

Penge-festen fortsætter - men ét projekt kostede banken flere millioner

112

Voldsom brand ved motorvejen: - Han skulle ud i en fart

Falster

Lokal grevinde er død

Udland

Israelsk invasion får USA til at bremse bombeleverance

112

Politiet brugte deres næse: Og så blev tre anholdt

Leder

Et skoleeksempel på social darwinisme

Guldborgsund

Konservative har fundet deres borgmesterkandidat

Erhverv

Hvordan tjekker jeg, om min nye chef er ok?

Guldborgsund

Udfordringerne vil ingen ende tage: Nu har de store fugtproblemer

Indland

Arbejdsuge på fire dage kan presse børnefamiliers hverdage

Politik

Regeringen sender kvart milliard til nødhjælp i Ukraine

Annonce
Annonce
Falster

- Det er både utidigt og umodent at bringe det op

Lolland

Skolekritik: Der er brug for økonomisk støtte

Sport

Efter enorm skuffelse: - Det bliver en hård omgang

Lolland-Falster

Opdaget i supermarkedet: Butikstyv gik ud med mayonnaise under armen

Dølle

Drugging-mistanke på Dølle: "Ulykkeligt og utrygt"

112

Helikopter måtte redde mand til havs

Guldborgsund

Hhx-elever til gallafest: Se de flotte ankomster