Kommissær vil have Folketinget til at tage korruption alvorligt

Med ringe held har Europarådet i ti år forsøgt at få Folketinget til at indføre formelle mekanismer til at bekæmpe korruption, og nu tager EU-Kommissionen så handsken op.

Didier Reynders, EU-kommissær med ansvar for retsstatsprincipper, har fredag holdt møder i Folketinget, inden udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (M) i oktober skal svare på spørgsmål fra de øvrige EU-lande.

Selv om Danmark ifølge Reynders er "et af de mindst" korrupte lande, så er "ingen lande perfekte".

- Jeg ved, at drab er forbudt her i Danmark. Men der sker drab alligevel. Og det er det samme med det her, siger Reynders.

Danmark er et af fem EU-lande, der står for tur, når EU-systemet i efteråret gennemgår retsstatstilstanden i medlemslandene.

Lars Løkke Rasmussen skal på et ministermøde 24. oktober besvare spørgsmål fra de øvrige EU-lande om anbefalingerne til et stærkere bolværk mod korruption.

- Selv om man ikke ligger lavt i en rangering over korruption, så har man alligevel brug for juridiske rammer, siger Reynders.

EU-Kommissionen skriver i en rapport fra juli, at Folketinget bør have et lobbyregister og indføre regler for, når toppolitikere og ministre bliver lobbyister, som det var tilfældet, da tidligere justitsminister Nick Hækkerup i 2022 gik direkte til et job som direktør i Bryggeriforeningen.

Kommissionen anbefaler, at der registreres formueerklæringer for personer i højtstående offentlige embeder. Og desuden bør retten til aktindsigt styrkes, og reglerne for afvisning af samme være mere tydelig, hedder det.

Europarådets antikorruptionskontor, Greco, som ikke har noget med EU at gøre, har i ti år forsøgt at få Danmark til at gøre flere af de samme ting.

Men svaret fra skiftende præsidier i Folketinget har afvist det.

- Det er svært at være uenig i Grecos målsætning om at bekæmpe korruption. I præsidiet har vi overvejet anbefalingerne grundigt. Men vi agter ikke at gøre mere, skrev tidligere formand for Folketinget Henrik Dam Kristensen (S) til Ritzau i 2020.

Folketingets nuværende formand, Søren Gade (V), har i et brev i marts tilsluttet sig forgængerens syn på de internationale anbefalinger.

- Jeg tror – på linje med de tidligere præsidier – at det har langt større betydning, at den danske befolkning stiller høje krav til blandt andet politikeres integritet, og at vi har en aktiv presse til at holde øje med, at vi politikere lever op til forventningerne, skriver Gade til Transparency International Danmark.

Men modstanden fra lande som Danmark, når det gælder anbefalingerne, giver bagslag, påpeger Reynders.

For hvorfor skal EU-lande som Ungarn og Polen lytte til EU's krav om alvorlige brud på retsstatsprincipperne, hvis ikke Danmark vil gøre noget?

- Derfor beder vi alle lande om at gøre fremskridt. For det er umuligt at bede andre om at rykke på noget, hvis man ikke selv vil gøre noget, siger EU-kommissæren. Også selv om om alvoren måske ikke er den samme.

Det argument er Venstres medlem af Europa-Parlamentet Morten Løkkegaard enig i.

- Vi har haft tendens til at sige, at vi er ikke korrupte, så hvad er problemet? Vi skal lægge os i selen for at gøre mere ud af at anerkende, at vi selvfølgelig bliver udsat for det her. Ikke for at pine os selv, men fordi det vil være det rigtige at gøre i forhold til Ungarn.

- Hvad sker der, hver gang vi hæver pegefingeren? Så siger de: Hvad gør I selv. I gør ikke en skid, siger Løkkegaard.

EU-Kommissionen begyndte for tre år siden at gennemgå retsstatstilstanden metodisk i alle medlemslande på tur.

Det var som konsekvens af, at man havde indledt procedurer mod Ungarn og Polen, hvor der var mere alvorlige problemer.

/ritzau/