Annonce
Politik

Konkurrenter sår tvivl om grundlag for valg af F-35

Konkurrenter til F-35 afviser regeringens tal om, at Eurofighter og F-18 er bygget til at flyve i 6000 timer.

Blot få timer efter at regeringen har indstillet Lockheed Martins Joint Strike Fighter som Danmarks næste kampfly, sår de fravalgte producenter - Boeing og Airbus - tvivl om grundlaget for udvælgelsen af det nye kampfly. Det skriver Berlingske på sin webavis.

Ved køb af et nyt kampfly har det stor betydning for prisen at vide, hvor mange timer det pågældende fly forventes at kunne flyve. De økonomiske forhold har netop været ét af fire afgørende parametre.

Her har Lockheed Martins F-35A Lightning II Joint Strike Fighter, som regeringen netop har anbefalet, angiveligt haft en fordel over de to øvrige kandidater, lyder kritikken.

I årevis har der netop været spekulationer i forsvarsrækkerne om, hvorvidt Joint Strike Fighter, hvis udvikling Danmark har været en del af, var født vinder fra begyndelsen, fordi det ville være et populært valg i Washington.

- For at løse opgavekomplekset kræves der derfor færre flystel ved køb af Joint Strike Fighter end ved køb af Eurofighter eller Super Hornet, står der i regeringens indstilling.

Men den udlægning kommer bag på Eurofighters salgsdirektør i Danmark.

- Jeg er meget overrasket over, at man tager udgangspunkt i de 6000 timer uden at tænke på, at Eurofighter sagtens kan flyve længere. Vi stiller en garanti for, at den kan flyve 6000 timer i hård luftkamp med tung last. Men hvis man flyver Eurofighter, som det danske flyvevåben flyver F-16 i øjeblikket, så kan den flyve 11.000 timer, siger salgsdirektør Lars Illum Jørgensen til Berlingske.

Også konkurrenten bag Super Hornet har andre tal end regeringen. Oplysningerne om flyvetiden for en spritny F-18 Super Hornet er leveret til Forsvarsministeriets kampflykontor af den amerikanske flåde, som flyver med denne model fra flådens hangarskibe.

De 6.000 flyvetimer er derfor angiveligt baseret på, at kampflyet opererer fra et hangarskib og bliver slidt hurtigere på grund af hårdere landinger, saltvand og generelt mere voldsomme forhold.

- Hvis Super Hornet blev evalueret i dag med de standarder for design, test og vedligehold, som det amerikanske flyvevåben anvender til at evaluere landbaserede fly, vil Super Hornet have en forventet servicetid på det, der svarer til 9.500 flyvetimer, lyder det i et skriftligt svar fra Boeing:

- Hvis Super Hornet ikke er evalueret på baggrund af de korrekte antal estimerede flyvetimer, kan evalueringen potentielt reflektere et behov for et større antal Super Hornets sammenlignet med andre kampfly i konkurrencen. Det vil føre til en oppustet pris, som kan få stor betydning for den finansielle evaluering og give politiske beslutningstagere et forkert billede af virkeligheden, skriver Boeing ifølge Berlingske.

Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Sport

- Hold da op! Det er den største sensation i nyere tid

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Guldborgsund

Kendt bageri skifter navn: Det skal det hedde