Annonce
Politik

Kortlægning viser stigning i udadreagerende adfærd hos elever

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har haft fokus på sager på flere skoler, hvor der er meldt om grænseoverskridende adfærd af både voldelig og seksuel karakter. Nu har han modtaget undersøgelse, der skal danne baggrund for ændringer i skolernes ordensbekendtgørelse. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
Mattias Tesfaye (S) har varslet, at han vil ændre skolernes ordensbekendtgørelse. Nu har han fået kortlægning.

Flere børn i særligt indskolingen har en udadreagerende adfærd, og elever bruger hårdere sprog i landets folkeskoler.

Men der kan ikke ses en generel stigning i antallet af grove overskridelser af skolernes ordensreglement.

Sådan lyder nogle af konklusionerne i en kortlægning fra Børne- og Undervisningsministeriet om grænseoverskridende adfærd på landets folkeskoler efter beretninger om grove krænkelser på blandt andet Borup Skole ved Køge og Agedrup Skole i Odense.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Mattias Tesfaye har tidligere varslet, at kortlægningen skulle danne grundlag for ændringer i skolernes ordensbekendtgørelse.

Kommunernes Landsforening (KL), der i forbindelse med kortlægningen har lavet en rundspørge med en række repræsentative kommuner, mener ikke, at der er behov for store omvæltninger:

- Det er vurderingen, at der som udgangspunkt er de nødvendige bestemmelser på området, og at hovedvægten fortsat skal ligge på det pædagogiske arbejde, herunder særligt det forebyggende, skriver KL i sin opsummering.

Men, skriver KL, det kan være "hensigtsmæssigt at styrke enkelte elementer i ordensbekendtgørelsen".

Flere medier har beskrevet, hvordan elever har oplevet grænseoverskridende adfærd på Borup Skole på Sjælland. Generelt er der ifølge en ny undersøgelse ikke en stigning af grove tilfælde af krænkelser på landets skoler, men til gengæld er der mere udadreagerende adfærd og hårdere sprog fra elever. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Kommunerne har i dialogen med KL efterlyst bedre mulighed hos skolerne for at kunne lave foranstaltninger i forhold til hjemsendelse af elever, nedsætte timetal midlertidigt og skærpe tilsynet med enkelte elever i pauserne.

Ministeriet har brugt flere datakilder for at nå frem til konklusionerne.

Organisationen Skole og Forældre har bidraget med data fra en rådgivningslinje, og en undersøgelse fra Danmarks Lærerforening af vold mod lærere samt voldelig adfærd mellem elever er brugt.

Dertil er der taget udgangspunkt i Arbejdstilsynets overvågning af arbejdsmiljøet hos lønmodtagere, og endelig har KL altså været i dialog med en række kommuner om situationen.

Foruden Tesfaye har også statsminister Mette Frederiksen (S) omtalt behovet for ændringer.

- Jeg ønsker af hele mit hjerte, at alle børn får en god skolegang. Og at vi kan rumme børn i alle livssituationer - også dem der har det svært.

- Men, og der er et men, man kan også være så ødelæggende i sin adfærd, at det store flertal af børn skal beskyttes. Her må vi træde i karakter, skrev hun i slutningen af februar på Facebook.

/ritzau/

  • Børne- og undervisningsministeren holder møde om Borup Skole
    Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye (S) har haft fokus på sager på flere skoler, hvor der er meldt om grænseoverskridende adfærd af både voldelig og seksuel karakter. Nu har han modtaget undersøgelse, der skal danne baggrund for ændringer i skolernes ordensbekendtgørelse. (Arkivfoto). Foto: Thomas Traasdahl/Ritzau Scanpix
  • Eksteriør af Borup Skole
    Flere medier har beskrevet, hvordan elever har oplevet grænseoverskridende adfærd på Borup Skole på Sjælland. Generelt er der ifølge en ny undersøgelse ikke en stigning af grove tilfælde af krænkelser på landets skoler, men til gengæld er der mere udadreagerende adfærd og hårdere sprog fra elever. (Arkivfoto). Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Annonce
Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Annonce
Annonce
Nakskov

Her bliver Mads fra Nakskov hyldet foran 12.164 mennesker

Lolland

Lykkelig formand: - Vi har haft flere end nogensinde

Falster

Krølls kvaler fortsætter: Skal indlægges igen

Udland

Irans præsident og udenrigsminister er døde efter helikopterstyrt

Lolland

Vil skabe unikke totaloplevelser: Men laver nyt millionunderskud

Vejret

Varm uge skydes i gang med høj sol: Men regn truer

Nykøbing

Ekstatisk formand aflyser ALT: Selv tandlægen må vente

Lolland

Efter stormen: Nakskov får penge til genopbygning

Falster

Ville fjerne gedehams: Det endte med besøg af brandvæsenet

Politik

Efter få timer oppe: Valgplakater flået ned

Vejret

Byger popper op i den sydlige del: Vejrskifte på vej

Sport

Mulle kunne ikke stå på benene: - Jeg havde ikke regnet med en skid

Lolland

Overrasket over fremmøde efter stort forarbejde: Kun én mødte op

Sport

Manden bag miraklet: - Jeg kniber mig i armen

Politik

SF kan blive kongemager eller ligegyldig efter EU-valg

Annonce
Annonce
Nykøbing

Stort rykind: Nu er Nykøbing fyldt med børn

Sport

Uforstående Nolsøe: Alle havde jo dømt os ude på forhånd

Udland

Premierminister udsat for attentat: Stadig i alvorlig tilstand

Knuthenborg

I overskud i København: Nu får Knuthenborg glæde af dem

Guldborgsund

Indenfor få uger går det i gang: Stort projekt lige i bymidten

Sport

Keeper reddede Nykøbing FC kort før tid

Musik

Nægter at have truet: Udsmidt deltager afviser alt