Efter én dag på klimatopmødet COP28 får Danmarks bidrag til den nye fond for tab og skade som følge af klimaforandringerne kritik for at være i strid med aftalen.
- Det danske bidrag er penge, der er taget direkte fra udviklingsbistanden, siger John Nordbo, klimarådgiver i udviklings- og nødhjælpsorganisationen CARE, i en skriftlig kommentar.
- Det er ikke blot dybt problematisk og usolidarisk, det er også i strid med aftalerne om fonden.
Den nye fond skal omfordele penge fra rige lande til fattige lande, der her og nu rammes af klimaforandringerne.
Det bunder i, at de mest udviklede lande har et større historisk ansvar for de tab og skader, de mindst udviklede lande lider som følge af klimaforandringerne.
Danmarks bidrag lyder i første omgang på 350 millioner kroner, hvoraf 175 ryger direkte i fonden.
Men pengene stammer fra udviklingsbistanden, og det er i strid med aftalen, der tilsiger, at pengene skal være nye og ikke rejst fra andre puljer, lyder det fra NGO'en Care.
Care understreger samtidig, at det er positivt, at Danmark er et af de lande, der hurtigt bidrager til fonden.
Statsminister Mette Frederiksen afviser kritikken.
Hun deltager i klimatopmødet COP28's indledende dage, hvor pressen møder hende i Dubai.
Brugen af udviklingsbistand til grønne formål sker med åbne øjne, siger hun.
- Vi er i gang med at vende en stadig større del af dansk udviklingsbistand til at blive grøn.
- Klimaforandringerne er den største udfordring, menneskeheden står over for, og derfor skal udviklingsbistanden selvfølgelig også i højere grad adresseres til det her spørgsmål.
Fonden til tab og skader blev aftalt på sidste års klimatopmøde, COP27.
På åbningsdagen til dette års COP28 blev indretningen af den nye fond endeligt aftalt.
Det er en betingelse i aftalen, at penge givet til fonden skal være nye og såkaldt "additionelle".
Men det mener Mette Frederiksen i højere grad er henvendt til andre lande, der ikke bruger lige så meget som Danmark på udviklingsbistand allerede.
- Det er med den meget vigtige nuance, at Danmark er et af de få lande, der lever op til forpligtelsen til at bruge 0,7 procent af BNI (bruttonationalindkomsten, red.) til udviklingsbistand.
- Derfor har vi råd til inden for den ramme af udviklingsbistand at lave en målretning mod klima, siger hun.
/ritzau/